Hvad er sociale medier?

januar 23, 2008

Nu har jeg snakket lidt om brug af begreberne web 2.0 og sociale medier. Og givet mit bud på hvilke centrale tendenser web 2.0 dækker over. Jeg har også diskuteret begreberne afsender, bruger og målgruppe. Nu kommer turen så til at snakke lidt mere om sociale medier – hvad er det egentlig for noget?

En udbredt misforståelse er, at et medie kan være socialt i sig selv. Implementer en blog, og voilá så er dialogen og brugerinddragelsen igang. Helt så nemt er det ikke. Lad mig uddybe:

Hvor web 2.0 dækker over mange forskellige tendenser, ligger det i betegnelsen sociale medier, at det fokuserer mere snævert på det sociale paradigme, og de egenskaber det omfatter. I modsætning til web 2.0 henviser begreberne sociale medier og social software heller ikke til noget nyt, på den måde at det er afgrænset bagud i tid, selvom mange dog er enige om, at der er sket en kraftig vækst på området indenfor de sidste 4-5 år. Hvor betegnelsen web 2.0 begrænser sig til webbaserede applikationer kan sociale medier – og social software – være applikationer ikke kun på internettet men også andre platforme, eksempelvis mobiltelefoner.

For at afklare begrebet sociale medier påpeger Clay Shirky, at der er mange forskellige kommunikationsmønstre, som internettet understøtter, principielt kan man opdele dem i 1) punkt-til-punkt tovejskommunikation, som vi kender fra fx telefonen, 2) en-til-mange kommunikation – som man også kalder broadcast, altså kommunikationsmønstret vi kender fra massemedier  – og endelig er der mange-til-mange tovejs kommunikation, eller gruppeinteraktion. Måske det giver mening at se mønstrene i denne lille enkle model:
Kommunikation

Sociale medier – eller social software – er altså i en meget enkel definition de medier, der understøtter det sidste kommunikationsmønster. Selvom man kan se masser af eksempler på at software eller medier, der understøtter gruppeinteraktion, bliver brugt til at kommunikere i et af de andre mønstre og netop ikke udnytter deres fulde potentiale.

I næste indlæg vil jeg komme lidt nærmere ind på de specifikke egenskaber, jeg mener, sociale medier har – krydret med lidt eksempler. Jeg vil først og fremmest fortælle, hvordan jeg mener, man med sociale medier kan: Share, Create, Remix & Network…

Entry Filed under: It, Ord, kommunikation, projekt, sociale medier. .

2 Comments Add your own

Leave a Comment

Required

Required, hidden

Some HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Ord jeg skriver om

alvor babytegn Bog Carmen fantasi-shoppe foranalyse Forbrugere Forældre free burma hjemmesider It kbh kommunikation Kærlighed lykke Mashup Onlinebørn Ord patientkommunikation projekt Rejse sejt Sjov sociale medier social networking speciale Søvn Verden web 2.0 wiki

Andres ord her

Camilla Bruun Jakobs… om Ord vi elsker at hade og …
kristian om Ord vi elsker at hade og …
Ulrik Kirchheiner om Hvad er sociale medier?
Forbrugerinddragelse… om Brugere – afsender …
Mads-Peter om Duserne

Mest læste ord

Blogroll

Feeds

Arkiv over ord