Camillas ord

Jeg har gået og funderet lidt over, hvad det mon er der spænder ben for, at jeg får skrevet her på bloggen på det sidste. NU ved jeg det: jeg er blevet fuldstændigt fortabt i tv-serien Lost. Det er nok gamle nyheder for alle dem, der kan tage mere end 2½ tv-kanal, men serien Lost handler om et fly der styrter ned på en øde ø. Og så sker der en hel masse, og ja, jeg synes den er helt enormt spændende. Hvert afsnit slutter altid helt enormt dramatisk, og når man så har serien på dvd, er det altså ret fristende liiige at se et til og et til afsnit. Sjovt nok skulle der et par blogindlæg til, før det gik op for mig at det selvfølgelig er dér min tid ryger hen i øjeblikket. Lige ind i Lost. Hvordan har jeg så tid til at sidde her? Sæson tre er ikke kommet med posten endnu…

Til dem, der ikke lige har læst indlæggene, så har Clay Shirkey (som jo er ret sej) fornyligt pointeret at vi allesammen har oceaner af tid. Vi bruger den bare på tv-serier. Nogle er så begyndt at skrue lidt ned for tv-forbruget og engagere sig på internettet i stedet for, mens andre ser undrende til og ikke kan forstå, hvor folk får tiden fra til alt det der.