I dag havde jeg en ret fed oplevelse – jeg var inde i Servicestyrelsen, Udsatteenheden, sammen med en af mine specialemakkere og tale om web 2.0 og om det patientnetværk vi konceptudviklede i forbindelse med specialet. Mere herom en anden gang.

Men besøget bragte mig på sporet af et ord, jeg siden jeg åbnede denne blog, har tænkt var et vigtigt ord at tage under behandling: nemlig Anerkendelse.

Nu er det jo ikke hver dag, men læser et stykke teori, som i den grad sætter tingene på plads i hele ens liv. Men det var faktisk, uden at overdrive, hvad der skete en efterårsdag i S-toget på vej med Frederikssund. Jeg læste til specialet, kæmpede med Axel Honneth og bandede lidt over hvorfor kritisk teori altid skal være så ….. svært at forstå. Jeg læste om sfærer og om kampen og ikke mindst behovet for anerkendelse, da det gik op for mig at det jo lige er dét, det hele handler om: for at blive et helt og lykkeligt menneske, har vi alle brug for anerkendelse. Og ikke bare anerkendelse på fx arbejdspladsen, men i hele tre forskellige sfærer:

• Den private sfære, dvs. mellem mor/far og barn, i parforhold eller blandt nære venner
• Den solidariske sfære, dvs. som del af et værdifællesskab, eksempelvis på en arbejdsplads eller i andre gruppetilhørsforhold
• Den retslige sfære, som borger i samfundet.

Honneth betoner, at anerkendelse i hver sfære ikke alene kan være et parameter for et fuldt realiseret liv, de skal hver især gennemleves for at erhverve de tre former for forhold til sig selv: selvtillid (i den private sfære), selvværdsættelse (i den solidariske sfære) og selvagtelse (i den retslige sfære). Det handler altså om at man kan være nok så elsket derhjemme – men hvis man ikke bliver værdsat på sin arbejdsplads, eller hvis man føler man løber panden mod en mur i systemet, bliver man ikke et helt og lykkeligt menneske. Og omvendt selvfølgelig.

Fantastisk teori, som du kan læse meget mere om i mit speciale. Den er meget brugbar, hvis man prøver at identificere et kommunikationsbehov, fordi den netop kan slå ned på – hvis behovet altså drejer sig om anerkendelse – i hvilken sfære behovet opstår.

I relation til sociale medier, synes jeg i øvrigt det er interessant at sammen holde med diverse karma-point systemer i fx sociale netværkstjenester, og jeg er helt overbevist om, at der er en motivationsfaktor der, bundet op på et behov for anerkendelse i den solidariske sfære. Lidt langhåret, men altså super interessant.

I denne weekend var jeg – som nok en del andre – til bryllup. Bryllupper er altid dejlige og det her var helt specielt: der blev talt polsk, amerikansk, dansk, hebraisk, fransk og vistnok en velkendt helsingøransk dialekt som uindviede kunne forveksle med ung-købehavnsk.

Lørdag sagde parret JA til hinanden på borgelig vis – hvorefter de skulle “danse” overfor hinanden på stole båret oppe i luften af gæsterne. Søndag var det så tid til den jødiske velsignelse, som sluttede af med at brudeparret sagde et par ord til hinanden – meget fint synes jeg – og tilsidst trådte gommen så på og smadrede et glas!

 Fedt at være med til og opleve…

Når man nu er fan af ord, kan man kun være pjattet med One word movie som, ud fra det søgeord du indtaster, laver en lille fin film. Prøv eksempelvis at søge på dit eget navn, på “love” (ikke for de helt sarte) eller en af mine favoritter: “Glitterpatruljen”.