To millioner danskere kan ikke tage fejl: Der er gang i snakken – og ikke mindst i snakken om – Facebook. Som jeg jo er; ret fascineret af ord, kan jeg ikke lade være med at forundres over de nye sproggevinster, vores allesammens nye intranet har ført med sig.

På samme måde som man kan “google” kan man selvfølgelig også “face”. “Sorry, du må vente med at få din kone tilbage – vi facer”, læste jeg på et familiemedlems wall fornyligt. Og: “Velkommen til Fjæsen”, eller lidt tættere på opdraget: “Fedt du (endelig) har fået en profil på Fjæsbogen”, er vel nok på top ti over mest brugte velkomsthilsner, når bekendte får en profil.

Børn og unge sidder sædvanligvis længst fremme i sprogbussen, ikke mindst når det drejer sig om medieret kommunikation. I Forbrugerstyrelsen har vi lavet en lille film om det her med ikke rigtig at kunne følge med, når der kommer fart på web-lingo’en:

Filmen er en kampagnefilm for Forældre til onlinebørn

Pssst…!

Hvis du skynder dig, kan du få lov til at få et smugkig indenfor på sitet Forældre til onlinebørn, før det kommer ud til den brede offentlighed:

Jeg er jo så heldig at få lov at skubbe Forbrugerstyrelsen ind i web 2.0 alderen – som en af de første offentlige der for alvor åbner op for brugernes domæneviden. Mere om hvad det har åbnet op for af interessante tanker om vejen fra forbrugerinformation til ditto -kommunikation, når sitet er sat i søen.

I forlængelse af min snak for noget tid siden om brugere og målgrupper på sociale medier, så er den målgruppe, vi primært har haft i tankerne, forældre med børn, der flittigt bruger internettet. Dagens tweens og teens er jo vokset op med internettet som en helt naturlig del af deres hverdag, og færdes derfor langt mere hjemmevant på denne arena end langt de fleste af deres forældre.

Så opret endelig en profil på Forældre til onlinebørn og vær med til at starte debatterne før alle andre. Og fortæl mig også gerne hvad du synes – her, på cbl@fs.dk eller på Temasiden – hvor der senere vil komme forskellige eksperters bud på, hvordan man ruster sine børn til en online hverdag.

Al den her snak om web 2.0, sociale medier, hvad de kan, hvor mange muligheder virksomheder og organisationer har for at skabe relationer og indgå i dialog; Det kan nogle gange virke lidt diffust, og jeg tænker at man på mange webredaktioner rundt omkring står med en stor lyst til at kaste sig ud i alt det her – men uden helt at vide hvad det kan bruges til, og hvad genvinsten kunne være.

Det er min (og sikkert mange andres) overbevisning, at alle on- såvel som offline kommunikationsprojekter bliver stærkere og bedre ved at hvile på en strategi, et mål der bygger på et afdækket kommunikationsbehov. Jeg satte mig derfor for i mit projekt her i efteråret, kort at ridse op hvad sociale medier kan i en organisation eller virksomhed. Min tanke var, at hvis man gør sig klart, hvad sociale medier kan, kan man bedre få et billede af, om det matcher noget af det man gerne vil med kommunikationen. Men det er selvfølgelig på ingen måde en udtømmende liste, blot ment som lidt inpiration.

Produktudvikling
Sociale medier kan være nyttige til produktudvikling. Virksomheden eller organisationen kan få inputs direkte fra kunderne om hvordan et produkt eller en service bliver brugt, og hvem der bruger det. En mulighed er også at lade brugerne deltage i videreudviklingen af produkter eller services, som it-leverandøren Dell der på baggrund af deres Idea Storm, hvor kunder kan komme med deres egen idé samt stemme på andres, nu tilbyder PC’ere med styresystemet Ubuntu (som bygger på Linux ).

Marketing
Et andet område hvor man kan drage fordel af sociale medier er til marketing. Via sociale medier har organisationen eller virksomheden mulighed for at åbne op, så interessenter føler sig tættere på den, og samtidigt lade kunderne selv få lov at føre ordet.

Intern videndeling
Internt kan sociale medier bruges til at dele viden mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Som i relationen til kunderne kan ledelsen fremstå mere åben, og som nogen man kan snakke med, samtidigt med den får værdifuldt input omkring organisationen eller virksomheden.

Rekruttering
I Human Ressources-sammenhænge kan sociale medier bruges til at vise, at arbejdspladsen er attraktiv ved at den fremstår visionær og som et sjovt sted at arbejde – mange synes, at de ofte lidt legende elementer som eksempelvis dynamiske brugergrænseflader og muligheder for social interaktion i sociale medier er sjove. Samtidigt kan man også bruge sociale netværkssider til at rekruttere de rette ansatte gennem anbefalinger fra pålidelige kilder

Kommunikationsbehovet – som jeg mener kommunikationsprojekter bliver stærkere af at bygge på – kan altså sagtens være et behov i virksomheden, og ikke kun ligge hos fx kunderne eller kommende medarbejdere (det er jo netop det, der gør sociale medier så interessante: at det vender op og ned på hvem der er modtager og hvem der er afsender). Et behov kunne fx være: ”vi har brug for at få inputs fra vores kunder for at kunne udvikle et nyt innovativt produkt” eller: ”vi kunne godt tænke os at fremstå som en spændende arbejdsplads og tiltrække medarbejdere gennem andre kanaler end vi har prøvet før”.

Jeg har hentet inspiration til afsnittene om hvad sociale medier kan i virksomheder i et oplæg Andreas Johannesen har holdt i en større dansk industrikoncern – jeg har desværre endnu ikke selv haft fornøjelsen af at høre ham, men fandt oplægget på hans blog.

I mit sidste indlæg snakkede jeg lidt om hvordan man kan definere sociale medier, og hvorfor det som begreb adskiller sig fra web 2.0. Jeg feeder jo min blog ovre på K-forum, hvilket gav anledning til nogle interessante spørgsmål - og understregede hvor vigtigt det er at huske at ethvert blogindlæg er sin egen lille kommunikationskontekst. Derfor: i øjeblikket poster jeg bidder af et projekt jeg skrev i efteråret. Projektet hedder “It-projektledelse af sociale medier” og mundede ud i en række anbefalinger til virksomheder og organisationer, der overvejer at implementere et socialt medie.

Jeg lovede også sidst, at jeg ville komme lidt ind på hvad man så egentlig kan bruge de her sociale medier til. En af dem, jeg interviewede til projektet, er Morten Gade, som er en af bagmændene til MitKBH. Dette afsnit er stærkt inspireret af hans måde at se sociale medier på – han kalder det selv tyveri fra rundt omkring – selvfølgelig med mine egne overvejelser tilføjet og flettet ind.

Jeg fremhæver her en række egenskaber , som jeg mener, er de mest centrale at have sig for øje, hvis man vil udnytte potentialet i sociale medier til fulde. Flere af de applikationer, som jeg nævner undervejs, er kendetegnet ved flere af de følgende egenskaber, men jeg har så vidt muligt nævnt dem under den egenskab, som jeg mener, de er det mest karakteristiske eksempel for. Eksemplerne skal derfor heller ikke ses som en udtømmende liste over typer af sociale medier, men blot som eksempler til inspiration.

Share – del dit indhold
På sociale medier deler brugerne deres indhold, det vil sige alt fra informationer, viden og holdninger til billeder, lyd og videoer. Her vil jeg især pege på to typer af applikationer, linksamlingsværktøjer og lyd-, og videodelingstjenester.

Hjemmesiden del.icio.us  er en linksamlingsservice, det vil sige en samling af brugeres ’Foretrukne’ (links), som kan bruges til at:

• Gemme links til favoritartikler, til blogs, musik, opskrifter mm. – og have nem adgang til dem fra hvilken som helst computer med internetadgang.
• Dele sine links med venner, familie og kolleger mv.
• Opdage nye ting. Alle links på del.icio.us er andres ’Foretrukne’ og del.icio.us er derfor fuld af links til brugbar information, underholdning, teknikker mv.

På hjemmesiden er det muligt at knytte nøgleord til sine bogmærker, og man kan se, hvilke links ens netværk finder interessante.

Med hensyn til lyddeling er podcasting en sammentrækning af iPod og broadcasting og er en metode, hvorpå man kan udgive og hente lydfiler på nettet. Podcasting afskiller sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente andres. Med andre ord er podcasts udsendelser, som uploades til nettet, hvorefter de lyttere, som abonnerer på dem, automatisk kan få dem overført til deres computer, når de vil. Herefter kan man lytte eller se den pågældende fil og overføre den til sin bærbare MP3-afspiller, så de kan se eller høre udsendelsen uafhængigt af sted .

Videodeling, også kaldet videoblogs, refererer til hjemmesider eller software, hvor brugerne kan distribuere og dele videoer. De fleste af disse steder er gratis for brugerne at benytte, og mange af dem giver mulighed for enten at dele videoerne privat eller offentligt. En af de mest udbredte sider for videodeling er Youtube.com, hvor brugerne kan bedømme og kommentere på hinandens videoer.

I virksomhedssammenhæng er et af de mest berømte eksempler på videoblogging nok Robert Scoble og hans videoprojekt i Microsoft, Channel 9, som blev virkeligt populært. På siden sendes, fuldt tilgængeligt for hele verden og med mulighed for at kommentere, bl.a.  interviews med udviklere fra virksomheden med mulighed for at kommentere, der gør at seerne – kunder såvel som andre medarbejdere – føler de får et reelt indblik i hvad der sker hos Microsoft.
  
Create – skab sammen med de andre
I forlængelse af det, er det på sociale medier brugerne, der skaber indholdet. Jo flere brugere der deltager, jo bedre bliver applikationen som oftest. Grundtanken i denne egenskab ved sociale medier bygger på James Surowiecki begreb Wisdom of crowds:

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.” (James Surowiecky (2004))

Det gælder altså skabe en kontekst, der faciliterer at en gruppes kollektive intelligens kan komme i spil. Især wikis er kendt for at være en applikation der ”høster” denne kollektive intelligens. Wiki er forkortelsen af wiki wiki, som betyder ’hurtig’ på hawaiiansk og er en over ti år gammel teknologi, der af opfinderen blev kaldt ”den simpleste online database der eksisterer”. En wiki er en hjemmeside, som tillader alle brugere af oprette, vedligeholde og redigere dokumenter i samarbejde med andre brugere. En wiki gør det på den måde muligt for grupper at organisere og dele indhold og viden, hvorfor flere virksomheder og organisationer er begyndt at benytte wiki-teknologien som intranet frem for et traditionelt webmaster-administreret intranet, som bogprojekt eller som samarbejdsplatform mellem organisation og borgere. Det mest berømte eksempel på en wiki er Wikipedia , der ved hjælp af wiki-teknologien er blevet en verdensomspændende brugerredigeret encyklopædi.

Også weblogs er en applikation, der inddrager brugeren til at være medskaber, som i øjeblikket er populært at implementere i danske virksomheder. Weblogs – eller blogs – er personlige hjemmesider med potentiale for samtale. Mange blogs linker til andre blogs og indgår på den måde i netværk med andre brugere. På weblogs kan læserne kommentere på det, der skrives, og på den måde bliver weblogs til hjemmesider med plads til samtaler. Teknikken bag en weblog er brugervenlig, meget ofte gratis og let at gå til. Det er altså hverken teknisk svært eller omkostningsfuldt at påbegynde en blog. Det svære ved blogging er at opbygge en god blog, som er interessant, personlig og vedkommende for læserne, men som samtidig stadig er sjov at skrive for bloggeren. Noget af det vigtigste, når en person blogger, er, at vedkommende finder sin personlige stemme og bruger den som et aktivt redskab på bloggen. En åben skrivestil i et dagligdags sprog er en god vej frem mod kontakt til og dialog med læserne – det er igennem dialogen, at bloggen får mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud.

Remix – bland til noget nyt
Remix er en både kulturel og teknisk trend , som er startet i musikverdenen, hvor man tager to eller flere stykker musik og mixer til et nyt. På et overordnet plan handler det igen om, at man som bruger har indflydelse på de services og applikationer man benytter, fx ved at man kan integrere en applikation i en anden. Et godt eksempel på det er tidligere omtalte webbaserede RSS-læser Netvibes, som mange bruger som deres startside. Den fungerer på den måde, at man selv vælger hvilke nyheder, weblogs, vejrudsigter osv. man vil se på siden, man integrerer altså en hel masse andre hjemmesider ind i sin startside. Et andet eksempel er status-opdateringstjenesten Twitter, hvor man enten via sms eller servicens hjemmeside fortæller hvad man foretager sig, og på den måde kan man følge med i hvad alle, man kender, laver (forudsat, naturligvis, at de også bruger tjenesten). Da den sociale netværkside Facebook tilbyder en lignende service, er det nu muligt at integrere sin Twitter status-opdatering direkte på Facebook:

På det mere udviklingsorienterede plan er det mest markante eksempel på remix nok mashups. Mashups er et fænomen, der stadig er under udvikling, og selvom nogle mener, at selvom en virkelig nyttig mashup måske endnu ikke har set dagens lys, kan det ofte være ud af eksperimenter af denne type, der kan opstå nyskabelser. Ved at bruge denne teknik kan allerede eksisterende websteder kombineres til nye og unikke applikationer, som er helt uafhængige it-platforme. Et interessant dansk eksempel på en mashup er den danske Døgnrapporten , som ud fra data fra Københavns Politis døgnrapport viser hvilke forbrydelser, der er blevet begået hvor på et kort over København.

Networking – mød mennesker
Betegnelsen sociale medier betoner i sig selv det sociale, det vil sige (bredt forstået) interaktion mellem mennesker, hvilket derfor må opfattes som et overordnet karakteristika ved sociale medier – på tværs af de andre egenskaber. I lyset af den stigende tendens til interesse for netop social netværksdannelse, har jeg dog taget det med som en selvstændig egenskab. Her er sociale netværkssider naturligt nok den mest fremtrædende type applikation.

På engelsk kan man skelne mellem social network sites og social networking sites, hvor fokus på sidstnævnte er på at møde nye mennesker, fx med udgangspunkt i en specifik interesse:

” … it can and has be expanded to refer to any site that allows people to communicate with people that they don’t know, including dating sites, chatrooms, community sites, and bulletin boards” (Dana Boyd (2007))

Derimod er social network sites sider, hvor man holder kontakt til dem, man allerede kender:

“…services that allow individuals to construct a public or semi-public profile within a bounded system that displays a formally articulated list of their relationships to other users of the system”  (Dana Boyd (2007))

Jeg mener ikke at vi på dansk – endnu – på samme måde italesætter begrebet og skelner mellem, om man udelukkende netværker med andre, man ikke har mødt offline, eller om man udelukkende netværker med dem man i forvejen kender. Jeg er kun stødt på én dansk betegnelse: sociale netværkssider, som dækker over en kategori af hjemmesider, hvor man opretter en profil, der indeholder informationer som alder, køn, interesser og evt. et billede. Derudover er det muligt på sociale netværkssider at liste andre profiler som sine ”venner” eller ”kontakter”, og her er der to typer sider: dem, hvor kontakten skal bekræftes af modparten, som eksempelvis LinkedIn  og dem, hvor man kan vise sin anerkendelse ved at linke til en person, uden at personen behøver linke tilbage, som eksempelvis danske Kommunikationsforum. Man kan desuden skrive kommentarer på andres profiler, og på den måde bliver profilerne en blanding af brugernes egen beskrivelse af sig selv og hvad andre siger om dem. Tidligere nævnte Facebook er formentlig en af de kraftigst ekspanderende sociale netværksider i Danmark i øjeblikket.

Et interessant eksempel på en social netværksside i en organisationskontekst er, at København Kommune i 2008 åbner kbh.dk ud fra et ønske om at gøre København til en mere social by. På siden skulle det blive muligt at oprette en profil og indgå i sociale relationer på baggrund af fælles interesser, hvorefter man så skulle kunne mødes på mødesteder rundt omkring i København . Der skulle også blive mulighed for at udveksle sociale ressourcer ved fx at tilbyde sig som frivillig.

Nu har jeg snakket lidt om brug af begreberne web 2.0 og sociale medier. Og givet mit bud på hvilke centrale tendenser web 2.0 dækker over. Jeg har også diskuteret begreberne afsender, bruger og målgruppe. Nu kommer turen så til at snakke lidt mere om sociale medier – hvad er det egentlig for noget?

En udbredt misforståelse er, at et medie kan være socialt i sig selv. Implementer en blog, og voilá så er dialogen og brugerinddragelsen igang. Helt så nemt er det ikke. Lad mig uddybe:

Hvor web 2.0 dækker over mange forskellige tendenser, ligger det i betegnelsen sociale medier, at det fokuserer mere snævert på det sociale paradigme, og de egenskaber det omfatter. I modsætning til web 2.0 henviser begreberne sociale medier og social software heller ikke til noget nyt, på den måde at det er afgrænset bagud i tid, selvom mange dog er enige om, at der er sket en kraftig vækst på området indenfor de sidste 4-5 år. Hvor betegnelsen web 2.0 begrænser sig til webbaserede applikationer kan sociale medier – og social software – være applikationer ikke kun på internettet men også andre platforme, eksempelvis mobiltelefoner.

For at afklare begrebet sociale medier påpeger Clay Shirky, at der er mange forskellige kommunikationsmønstre, som internettet understøtter, principielt kan man opdele dem i 1) punkt-til-punkt tovejskommunikation, som vi kender fra fx telefonen, 2) en-til-mange kommunikation – som man også kalder broadcast, altså kommunikationsmønstret vi kender fra massemedier  – og endelig er der mange-til-mange tovejs kommunikation, eller gruppeinteraktion. Måske det giver mening at se mønstrene i denne lille enkle model:

Sociale medier – eller social software – er altså i en meget enkel definition de medier, der understøtter det sidste kommunikationsmønster. Selvom man kan se masser af eksempler på at software eller medier, der understøtter gruppeinteraktion, bliver brugt til at kommunikere i et af de andre mønstre og netop ikke udnytter deres fulde potentiale.

I næste indlæg vil jeg komme lidt nærmere ind på de specifikke egenskaber, jeg mener, sociale medier har – krydret med lidt eksempler. Jeg vil først og fremmest fortælle, hvordan jeg mener, man med sociale medier kan: Share, Create, Remix & Network…

Så blev det idag, hvor vores speciale blev til virkelighed og seks forskellige patientgrupper nu kan kommunikere med hinanden via patientnetværk (vi har været initiativtagere for den ene af de seks grupper: korttarmspatienterne). Nogen så måske Katrine Kirk i Go’ morgen Danmark fortælle om det imorges – i eftermiddag er der indvielse hos de Danske Regioner.

Selvom det ikke er blevet helt som vi havde forestillet os, synes jeg det er værd at være stolt over, at vores idé trods alt ikke bare er endt i en skrivebordskuffe et sted. Samtidigt kan jeg da kun glæde mig over at korttarmspatienterne – som var den gruppe af patienter vi tog udgangspunkt i, i vores kvalitative undersøgelse – nu har en platform hvor de kan kommunikere, interagere og dele oplysninger med hinanden. Det var tiltrængt! Jeg håber selvfølgelig også, de andre patientgrupper får glæde af netværkene, og af at de nu kan udveksle erfaringer med hinanden og ikke kun med det sundhedsfaglige personale. Og hvem ved, måske udvikler patientnetværkene sig med tiden og får integreret nogle af alle de interessante features vi havde tænkt ind i konceptet.

I mit speciale kan du læse mere om vores koncept, om patientnetværk og om hvordan man kan bruge web 2.0 i sundhedssektoren. Du kan også læse artiklen i Dagens Medicin/Computerworld om at Netfællesskaber giver bedre livskvalitet, hvor jeg prøver at udtale mig klogt om emnet

Som det oftest er med nyere fænomener, er der en del diskussion af hvad betegnelserne sociale medier og web 2.0 dækker over, hvordan de relaterer sig til hinanden og ikke mindst hvilket begreb der er det mest dækkende.

Især tre begreber synes at være mest fremherskende, når man taler om applikationer som weblogs, wikis, sociale netværksider og billeddelingsfora:

• Sociale medier,
• social software og
• web 2.0.

Jeg mener ikke at kunne pege på en klar afgrænsning i brugen af de to første betegnelser, selvom termen medie hælder mod betydningen kommunikationskanal og i ordet software peger på, at det drejer sig om et program. Begge begreber bruges dog i vid udstrækning – på dansk – om de egenskaber som jeg i senere bidder fra min opgave vil komme ind på. Jeg har derfor valgt overordnet at bruge betegnelsen sociale medier. I en nær fremtid vil jeg uddybe hvad jeg helt præcist mener, når jeg skriver sociale medier.

Fra de to første mener jeg dog, at den tredje, termen web 2.0, adskiller sig i brug og betydning, og har samtidigt været genstand for megen diskussion. Noget, der gør termen web 2.0 særligt problematisk, er, at den henviser til en version nr. 2 af www, og dermed indikerer et skift fra en tidligere (ringere) version. I tråd med det mener jeg at se en tendens til, at kritikken af fænomenet ligner kritikken for år tilbage af ”nye medier”, bl.a. fra Dennis McQuail, der mente, at der ikke var noget som helst nyt i nye medier, men at de blot var et supplement til de allerede eksisterende . Også med hensyn til web 2.0 er der nogle der mener, der ikke er noget nyt i det, men det blot er de gamle teknologier, som bliver sat under nyt lys . Men, som Paul Miller fremhæver:

“There is undoubtedly a significant degree of hype around Web 2.0 at the moment, but behind the hyperbole lie some important principles and some powerful potential”. (Paul Miller, 2005 )

Jeg vil give Paul Miller ret, og om man mener, betegnelsen kan bruges eller ej, mener jeg, det er svært at afvise at fænomenet web 2.0 omfatter nogle tendenser, hvoraf jeg i næste indlæg her på bloggen vil fremhæve dem, jeg ser som de mest centrale… så stay tuned

Ekstra Bladet viser med dette mashup hvilke beværtninger og bæverdinger, hvor man ikke skal ud i kulden for at ryge en smøg, når man er ude at drikke øl. Dataene på kortet kommer fra Ekstra Bladets læsere, som sender oplysningerne ind om steder uden rygeforbud på nationen7@eb.dk.

Jeg så den hos Online minds som idag skriver om flere danske Google maps mashups.

Modtageren er blevet medproducent, brugerne er dem, der generer indholdet og afsenderen er den nye modtager. Når vi snakker sociale medier kan det være lidt svært at holde styr på ordene, og den traditionelle opdeling i “hvem (afsender) siger hvad (kommunikationsprodukt), til hvem (modtager), hvor (i hvilken kontekst) via hvilke kanaler (medie)” er ligesom ikke rigtig dækkende mere.

Ikke desto mindre kan man have brug for nogle betegnelser, der dækker over de forskellige grupperinger der interagerer på et socialt medie. I takt med vi alle kommer til at opfatte os selv som afsendere på sociale medier, vil nye kommunikationsmodeller sikkert opstå. Men indtil videre ser min opfattelse af hvem der er hvem på sociale medier i al sin enkelhed nogenlunde sådan ud:

Forstået på den måde at ordet ”brugerne” benytter jeg generelt om alle dem, der skal bruge systemet, og i sociale medier, dem der producerer indhold og drifter systemet. Ordet målgruppen benytter jeg om dem, der er på den traditionelle ”modtagerside”, det vil altså sige brugerne minus den traditionelle afsender – hvis det er muligt at identificere en sådan.

Modellen kan hjælpe lidt på begrebsforvirringen, når man arbejder med eller analyserer sociale medier, men hvis du kender til andre og bedre modeller, så smid et par ord!

Mange organisationer og virksomheder er ved at finde ud af at den interne såvel som eksterne kommunikation i nogle sammenhænge bliver styrket af at bruge et socialt medie til strømmen af ord.

Jeg har i løbet af efteråret arbejdet med tre cases, der på hver sin måde gav mig et godt indblik i, hvordan man kan styre processen (eller lade være), hvis man vil implementere et socialt medie i en organisation eller virksomhed. Lad dig inspirere – hele projektet kan du få i julegave, hvis du sender en mail til mig .

Erkend at det er et projekt – Først og fremmest mener jeg det er vigtigt at anerkende at det, at implementere et socialt medie, ikke bare er noget man gør, men noget der kræver grundige overvejelser, hvis man ønsker at udnytte mediets potentiale. Det første skridt er derfor at få etableret en projektgruppe og afsætte ressourcer til arbejdet.

Kend forskel på mål og middel – Lad være med at lade projektet fra starten være determineret af et bestemt medie fx ”vi skal have en blog”, det er ikke et mål i sig selv, men kan være et middel (medie) til at tilgodese et kommunikationsbehov. Start derfor med at definere hvad målet er med at implementere et socialt medie i organisationen. Undersøg hvad der er af muligheder for at nå dette mål – måske er et andet medie end lige netop en weblog mere oplagt.

Gør det klart, hvad det er I vil opnå – I forlængelse af det, kan man kun konkludere, at det er svært at opnå noget med et socialt medie, og ikke mindst at evaluere på det, hvis ikke man gør sig klart hvad det er man vil opnå.    

Gør det klart hvem der er brugerne – Hvem skal læse indholdet, hvem skal synes det er et rart rum at deltage i? Hvis der ikke er tiden til at lave en fokusgruppe, så udarbejd scenarier der viser brugen af det sociale medie. Det giver en helt enorm forståelse for hvordan og i hvilken kontekst og til hvem kommunikationen skal foregå.

Inddrag dem, der skal læse indholdet – Få brugerne til at bidrage i fastlæggelsen af rammerne for produktionen af indhold, det bliver det hele meget sjovere og nærværende af. Få dem til at fortælle og komme med forslag til hvordan applikationen skal være opbygget, og hvilken type indhold, der kunne være interessant. Det kan samtidigt være en måde at lære aspekter af målgruppen at kende, som I ikke ellers ville have været bevidste om.

Kast jer ud i projektet på et tidspunkt hvor der er tid til at gøre det ordentligt – Man har altid travlt. Men nogen gange har man ekstra travlt, fx ved implementeringen af et nyt it-system eller ved opstart af en helt ny organisation. Her kan et socialt medie selvfølgelig også være et nyttigt kommunikationsredskab, så hvis I alligevel beslutter jer for at gå i gang, så få hjælp udefra.

Forstå mediets spilleregler – Det er i virkeligheden en gammelkendt pointe indenfor kommunikationsteori, at man ikke automatisk bliver åben og dialogisk, bare af at sige, man er det (eller bare ved at åbne en weblog). Man bliver nødt til, på sociale medier, at lægge op til dialog, eksempelvis ved at stille åbne spørgsmål ud, og ved generelt at skabe et klima man har lyst til at debattere i. Gå ind i dialogen, vis at kommentarerne eller indlæg er værdsatte. Den kommunikation der foregår i kommentarfeltet udgør måske 10 %, men det er den, der er 99 % værd, hvis man gerne vil fremstå som åben og interesseret i dialog.

Lær stilen – I forlængelse af ovenstående så er det værd at overveje at få et kursus i at skrive personligt, vedkommende og samtalende i stedet for komplekst, kedelig og kontoragtigt. Det tager mellem en time og en hel dag, og kan spare uendelig mange medarbejdertimer i kommunikationsafdelingen fremover – Og så virker kommunikationen lige pludselig!

Skab et rum, alle har lyst til at deltage i – sørg for, at tonen på applikationen er venlig og indbydende. Vis vejen frem, i stedet for at komme med unødige formaninger. Sørg for, at der er noget indhold, det er ok at få nogle ”man kender” til at skrive som de første, så man ikke som medarbejder føler man står og råber ind i et kæmpestort tomt rum. Allier jer eksempelvis med nogle nøglemedarbejdere rundt omkring, som faste medskribenter eller faste kommentatorer, til at kick-starte samtalen. Det er ok, og ikke snyd, så længe alle reelt har muligheden for at komme til orde.