Posts filed under 'web 2.0'
Wisdom of crowds!
På politiken.dk kan man i ægte web 2.0 ånd kommentere på de artikler der bliver lagt online, og vi kan dermed alle bidrage med hvert vores intellekt og give forskellige vinkler og alle sandhederne om verden osv. osv.
Det er vist bare ikke alle der har forstået idéen. Det har i skrivende stund medført 20-30 bestillinger på bogen ‘Luftkastellet der blev sprængt’ (og en enkelt på ‘Luftkastellet der blev sprængt i luften’) i kommentarfeltet til en artikel om priskrigen på Stieg Larssons nyeste udgivelse.
Det er (flest) høflige folk, ingen tvivl om det, hør bare:
“Den 15.10.07
Til Gyldendal
Jeg vil gerne bestille bogen “Luftkastellet, der blev sprængt af Stieg Larsson til 89 kr.
Med venlig hilsen “
Andre uddyber lidt mere:
“jeg vil gerne bestille 1 ex. af Stieg Larsson: Luftkastellet, der blev sprængt i luften til 89 kr.
- hørte om tilbuddet i TV-avisen
m.v.h.”
Nogle er kortfattede:
“Tak for det gode tilbud .
1 stk . NS”
Flere fortæller også med begejstring at de er folkepensionister og derfor sætter pris på sådan et godt tilbud!
Det mindede mig lidt om alle de gange jeg af en eller anden grund har stillet mig i den længste kø, når jeg skulle købe en togbillet, er stået af elevatoren på den helt forkerte etage på ITU sammen med mine medstuderende, eller når alle de andre går med over for rødt i fodgængerfeltet (for det gør jeg jo selvfølgelig ikke
).
Hvad kan man lære af det? Jo, for det første at man ikke kan være tydelig nok: “Kom med din vurdering” lægger måske ikke op til bogsalg, men det er heller ikke helt ovre i “her kan du være med-journalist”-kategorien. Forklar det. Igen. Tydeligt. For det andet kan man lære at også tonen i alle vi medskribenters indlæg følger flokken - på den gode måde. Det vil sige, hvis man skal starte et leksikon/forum op, kan det være en god idé at få nogle til at skrive det første artikler/indlæg, der slår tonen an og skaber en kultur.
O’Reilley sætter wisdom of crowds og andre begreber i web 2.0 kontekst i denne artikel
3 comments oktober 16, 2007