Hvis du eller dit brand har en Facebook side, er der gode grunde til at inddrage de brugere der “synes godt om” din side.

En rigtig god måde at få kommentarer og svar på dine indlæg er … at spørge. Spørg direkte om noget, dine brugere nemt kan svare på. Det kan være spørgsmål til brugernes oplevelser af typen: “Har du prøvet…?”, “Hvad gør du…?” eller “Hvad er det bedste…?”.

Du kan også vælge den vinkel at spørge om brugernes holdning til noget, som de gerne vil lufte en holdning til. Der kan motivationsfaktorer være:

• Emnet er et reelt problem
• Det er sjovt
• Det er kontroversielt
• Det, at have en holdning, siger noget om hvem brugeren er, det er en livsstilsmarkør (“jeg er typen der…” fx drikker kaffe, elsker reklamer, hader fodbold osv.)

Hvorfor ikke bare broadcaste?
Hvorfor skal man have kommentarer på sine indlæg? For det første virker det rigtigt at opføre sig socialt og dialogorienteret på et socialt medie. Goes without saying ville mange måske mene, men jeg synes stadig jeg ser eksempler på brands, der mere bruger Facebook siden som en reklamekanal end som en platform for dialog.

En anden rigtig god grund er at du kommer bredere ud. Jo flere kommentarer du får, jo flere venners startsider dukker du op i – på denne måde får du hjælp af Facebooks anatomi til at gøre opmærksom på din eksistens. Ikke dårligt. Og så er det allerbedste jo at man kan lære noget om dem man gerne vil have i tale. Hvad står vores brugere overfor af udfordringer? Hvilke præferencer har de? Hvordan kommunikerer de? Osv.

3 favoritter
Til sidst tre helt personlige favoritter, der skriver indlæg, som jeg selv har fået lyst til at kommentere på:

Samvirke
Kan du huske de der mails med 100 ting du ikke vidste om mig, der cirkulerede for noget tid siden? Der var bl.a. spørgsmål der hed: “Spiser du stokken på en broccoli?”. Ikke dyb videnskab måske, men det er sjovt at høre hvad andre gør – og hvorfor. Og så er det nemt at svare på! Samvirke er gode til at stille denne type spørgsmål, fx: “Ville du drikke en øl eller sodavand, der er over sidste salgsdato?” og “Hvad vil du gerne vide om flødeboller?” og så bruge det i artikler bagefter.

Roskilde Festival
Roskilde Festival er jo noget, der kan få de dedikerede fans op af stolene, og på den måde kan det måske virke “nemt” på samme måde som kendte artister også får mange kommentarer bare de skriver “Hej med jer”. Men Roskilde Festival har for det første den udfordring at holde en gode tone, hvilket de virkelig gør efterstræbelsesværdigt. Når brugerne brokker sig eller kommer ud på et sidespor kommer der hurtig et skarpt svar i en god tone. Derudover har de vinteren igennem hold gang i den orange feeling ved opfindsomme tiltag, hvor brugerne kunne tagge sig selv i luftfotos, oploade deres videoer, billeder fra camps mm.

Dumme mor
Dumme mor er Søndagsavisens klummeskribent der blev mor for lidt under et år siden og deler sine tanker om det med læserne i en fast klumme i avisen. Med hende som den eneste afsender på Facebook siden er det lykkedes Søndagsavisen at få en meget personlig stemme. Dumme mor deler tanker om kæresten, moderskabet, billeder af babyen (“den lille fede”) i alle mulige situationer og med meget høj frekvens selv på rejse bl.a. til Argentina. Hun får mange kommentarer, jeg tror overvejende fordi hun er utroligt meget tilstede – det føles nærmest som om hun er en rigtig veninde og endda af den slags der er meget åbenhjertige online.

Kender du gode eksempler på brands eller organisationer som lykkedes godt med deres Facebook side?

For at par år siden var jeg en nogenlunde stabil blogger. Jeg skrev med en ret jævn frekvens, og folk omkring mig spurgte hvordan jeg fik tid. Svaret var: jeg gider ikke se fjernsyn (eller: jeg gider ikke se så meget fjernsyn). Ok, når man har små børn og arbejde, så er man rimeligt booket op fra cirka 6.20-20.00 hver dag. Det vil altså sige at man har en mager konto på 2-3 timer man kan realisere sig selv på hver dag.

Og hvad er så den største luksus? At stene fjerner (igen) eller lave bare én lille bitte ting hver dag – og så stene fjerner straks bagefter?

Hvad med dig? Hvad er tidsluksus for dig?

Mingent må vel være noget med at være god til at mingelere?

Med Words røde ”dit-ord-er-ikke-godt-nok”-understregning som hjemmesiden gennemgående visuelle effekt, giver det malaysiske/engelske forlag Oxford Fajar gode forslag til, hvordan du kan holde gode ord i live – fx ved:

• at bruge ikke så gængse ord til et officielt møde,
• kalde dit kæledyr noget naboens hund med garanti ikke hedder
• eller være lidt mere kreativ i dit ordvalg, når du maler graffiti.

Man kan også simpelthen købe sig en t-shirt med sit ord – eller få tilsendt et nyt spændende ord hver dag… 

”Each time, you use an abandoned word you’ll increase its chances of survival”.

Glæder mig til den danske pendant kommer! Mon ikke der er et par yndlingsord, der er udrydningstruede…

Jeg så nyheden på markedsforing.dk

På samme måde som man kan “google” kan man selvfølgelig også “face”. “Sorry, du må vente med at få din kone tilbage – vi facer”, læste jeg på et familiemedlems wall fornyligt. Og: “Velkommen til Fjæsen”, eller lidt tættere på opdraget: “Fedt du (endelig) har fået en profil på Fjæsbogen”, er vel nok på top ti over mest brugte velkomsthilsner, når bekendte får en profil.

Børn og unge sidder sædvanligvis længst fremme i sprogbussen, ikke mindst når det drejer sig om medieret kommunikation. I Forbrugerstyrelsen har vi lavet en lille film om det her med ikke rigtig at kunne følge med, når der kommer fart på web-lingo’en:

Filmen er en kampagnefilm for Forældre til onlinebørn

Hvis du skynder dig, kan du få lov til at få et smugkig indenfor på sitet Forældre til onlinebørn, før det kommer ud til den brede offentlighed:

Jeg er jo så heldig at få lov at skubbe Forbrugerstyrelsen ind i web 2.0 alderen – som en af de første offentlige der for alvor åbner op for brugernes domæneviden. Mere om hvad det har åbnet op for af interessante tanker om vejen fra forbrugerinformation til ditto -kommunikation, når sitet er sat i søen.

I forlængelse af min snak for noget tid siden om brugere og målgrupper på sociale medier, så er den målgruppe, vi primært har haft i tankerne, forældre med børn, der flittigt bruger internettet. Dagens tweens og teens er jo vokset op med internettet som en helt naturlig del af deres hverdag, og færdes derfor langt mere hjemmevant på denne arena end langt de fleste af deres forældre.

Så opret endelig en profil på Forældre til onlinebørn og vær med til at starte debatterne før alle andre. Og fortæl mig også gerne hvad du synes – her, på cbl@fs.dk eller på Temasiden – hvor der senere vil komme forskellige eksperters bud på, hvordan man ruster sine børn til en online hverdag.

Meget længe siden…

- Alle ord fra denne blog posted under ‘Ord’.

Til dem, der ikke lige har læst indlæggene, så har Clay Shirkey (som jo er ret sej) fornyligt pointeret at vi allesammen har oceaner af tid. Vi bruger den bare på tv-serier. Nogle er så begyndt at skrue lidt ned for tv-forbruget og engagere sig på internettet i stedet for, mens andre ser undrende til og ikke kan forstå, hvor folk får tiden fra til alt det der.

Men nej, jeg har bare tilladt mig at holde en lille pause. Sjovt nok skrev jeg ikke et eneste indlæg i april måned og sjovt nok er april måned en af de måneder, hvor flest har besøgt min blog… Hmm… det kunne man godt tage og tænke lidt over. Måske ville der komme allerflest læsere, hvis jeg kun skrev et indlæg en gang om måneden. Eller helt holdt op?

Man kunne også tænke lidt over – eller det gør jeg i hvert fald – at jeg med min nye job er igang med fagligt at drible mig selv lidt over i en anden og nok mindre web-dude-agtig boldgade, end jeg har været i hidtil. Mon ikke også det kommer til at skinne igennem her på bloggen, som jo på mange måder er inspireret af de ting jeg støder på fagligt. Det tror jeg.

Man tak for tålmodigheden. Jeg håber snart at vende tilbage med ord, der der trænger til at blive vendt og drejet lidt.