Som den ordentusiast jeg er, kan jeg jo kun glædes i mit knapt så stille sind over en ny hjemmeside, savethewords.org, hvor man kan redde ord fra glemme-døden. Adopter ord som Bimarian, Jobler eller hvad med Odynometer.

Mingent må vel være noget med at være god til at mingelere?

Med Words røde ”dit-ord-er-ikke-godt-nok”-understregning som hjemmesiden gennemgående visuelle effekt, giver det malaysiske/engelske forlag Oxford Fajar gode forslag til, hvordan du kan holde gode ord i live – fx ved:

• at bruge ikke så gængse ord til et officielt møde,
• kalde dit kæledyr noget naboens hund med garanti ikke hedder
• eller være lidt mere kreativ i dit ordvalg, når du maler graffiti.

Man kan også simpelthen købe sig en t-shirt med sit ord – eller få tilsendt et nyt spændende ord hver dag… 

”Each time, you use an abandoned word you’ll increase its chances of survival”.

Glæder mig til den danske pendant kommer! Mon ikke der er et par yndlingsord, der er udrydningstruede…

Jeg så nyheden på markedsforing.dk

To millioner danskere kan ikke tage fejl: Der er gang i snakken – og ikke mindst i snakken om – Facebook. Som jeg jo er; ret fascineret af ord, kan jeg ikke lade være med at forundres over de nye sproggevinster, vores allesammens nye intranet har ført med sig.

På samme måde som man kan “google” kan man selvfølgelig også “face”. “Sorry, du må vente med at få din kone tilbage – vi facer”, læste jeg på et familiemedlems wall fornyligt. Og: “Velkommen til Fjæsen”, eller lidt tættere på opdraget: “Fedt du (endelig) har fået en profil på Fjæsbogen”, er vel nok på top ti over mest brugte velkomsthilsner, når bekendte får en profil.

Børn og unge sidder sædvanligvis længst fremme i sprogbussen, ikke mindst når det drejer sig om medieret kommunikation. I Forbrugerstyrelsen har vi lavet en lille film om det her med ikke rigtig at kunne følge med, når der kommer fart på web-lingo’en:

Filmen er en kampagnefilm for Forældre til onlinebørn

Pssst…!

Hvis du skynder dig, kan du få lov til at få et smugkig indenfor på sitet Forældre til onlinebørn, før det kommer ud til den brede offentlighed:

Jeg er jo så heldig at få lov at skubbe Forbrugerstyrelsen ind i web 2.0 alderen – som en af de første offentlige der for alvor åbner op for brugernes domæneviden. Mere om hvad det har åbnet op for af interessante tanker om vejen fra forbrugerinformation til ditto -kommunikation, når sitet er sat i søen.

I forlængelse af min snak for noget tid siden om brugere og målgrupper på sociale medier, så er den målgruppe, vi primært har haft i tankerne, forældre med børn, der flittigt bruger internettet. Dagens tweens og teens er jo vokset op med internettet som en helt naturlig del af deres hverdag, og færdes derfor langt mere hjemmevant på denne arena end langt de fleste af deres forældre.

Så opret endelig en profil på Forældre til onlinebørn og vær med til at starte debatterne før alle andre. Og fortæl mig også gerne hvad du synes – her, på cbl@fs.dk eller på Temasiden – hvor der senere vil komme forskellige eksperters bud på, hvordan man ruster sine børn til en online hverdag.

Meget længe siden…

Skulle måske holde lidt igen med og-konstruktionerne:

- Alle ord fra denne blog posted under ‘Ord’.

Wauw, se det her. En kunster, Erik Nordenankar, har sendt en gps-boks med ekstrapost fra land til land – hele jorden rundt og den har efterladt sig et spor: et gigantisk selvportræt. Sådan! DET er verdens største mand.

Jeg har gået og funderet lidt over, hvad det mon er der spænder ben for, at jeg får skrevet her på bloggen på det sidste. NU ved jeg det: jeg er blevet fuldstændigt fortabt i tv-serien Lost. Det er nok gamle nyheder for alle dem, der kan tage mere end 2½ tv-kanal, men serien Lost handler om et fly der styrter ned på en øde ø. Og så sker der en hel masse, og ja, jeg synes den er helt enormt spændende. Hvert afsnit slutter altid helt enormt dramatisk, og når man så har serien på dvd, er det altså ret fristende liiige at se et til og et til afsnit. Sjovt nok skulle der et par blogindlæg til, før det gik op for mig at det selvfølgelig er dér min tid ryger hen i øjeblikket. Lige ind i Lost. Hvordan har jeg så tid til at sidde her? Sæson tre er ikke kommet med posten endnu…

Til dem, der ikke lige har læst indlæggene, så har Clay Shirkey (som jo er ret sej) fornyligt pointeret at vi allesammen har oceaner af tid. Vi bruger den bare på tv-serier. Nogle er så begyndt at skrue lidt ned for tv-forbruget og engagere sig på internettet i stedet for, mens andre ser undrende til og ikke kan forstå, hvor folk får tiden fra til alt det der.

Ok, ja, man kunne godt tro, jeg helt havde droppet at skrive her på bloggen måske som sådan en sideeffekt af at min datter var begyndt at sove igennem og jeg ikke længere havde brug for en ordventil – eller bare fordi jeg nu er i den fantastiske situation at være blevet fastansat og så ligesom lagde alle mine kræfter og al min tid dér.

Men nej, jeg har bare tilladt mig at holde en lille pause. Sjovt nok skrev jeg ikke et eneste indlæg i april måned og sjovt nok er april måned en af de måneder, hvor flest har besøgt min blog… Hmm… det kunne man godt tage og tænke lidt over. Måske ville der komme allerflest læsere, hvis jeg kun skrev et indlæg en gang om måneden. Eller helt holdt op?

Man kunne også tænke lidt over – eller det gør jeg i hvert fald – at jeg med min nye job er igang med fagligt at drible mig selv lidt over i en anden og nok mindre web-dude-agtig boldgade, end jeg har været i hidtil. Mon ikke også det kommer til at skinne igennem her på bloggen, som jo på mange måder er inspireret af de ting jeg støder på fagligt. Det tror jeg.

Man tak for tålmodigheden. Jeg håber snart at vende tilbage med ord, der der trænger til at blive vendt og drejet lidt.

Al den her snak om web 2.0, sociale medier, hvad de kan, hvor mange muligheder virksomheder og organisationer har for at skabe relationer og indgå i dialog; Det kan nogle gange virke lidt diffust, og jeg tænker at man på mange webredaktioner rundt omkring står med en stor lyst til at kaste sig ud i alt det her – men uden helt at vide hvad det kan bruges til, og hvad genvinsten kunne være.

Det er min (og sikkert mange andres) overbevisning, at alle on- såvel som offline kommunikationsprojekter bliver stærkere og bedre ved at hvile på en strategi, et mål der bygger på et afdækket kommunikationsbehov. Jeg satte mig derfor for i mit projekt her i efteråret, kort at ridse op hvad sociale medier kan i en organisation eller virksomhed. Min tanke var, at hvis man gør sig klart, hvad sociale medier kan, kan man bedre få et billede af, om det matcher noget af det man gerne vil med kommunikationen. Men det er selvfølgelig på ingen måde en udtømmende liste, blot ment som lidt inpiration.

Produktudvikling
Sociale medier kan være nyttige til produktudvikling. Virksomheden eller organisationen kan få inputs direkte fra kunderne om hvordan et produkt eller en service bliver brugt, og hvem der bruger det. En mulighed er også at lade brugerne deltage i videreudviklingen af produkter eller services, som it-leverandøren Dell der på baggrund af deres Idea Storm, hvor kunder kan komme med deres egen idé samt stemme på andres, nu tilbyder PC’ere med styresystemet Ubuntu (som bygger på Linux ).

Marketing
Et andet område hvor man kan drage fordel af sociale medier er til marketing. Via sociale medier har organisationen eller virksomheden mulighed for at åbne op, så interessenter føler sig tættere på den, og samtidigt lade kunderne selv få lov at føre ordet.

Intern videndeling
Internt kan sociale medier bruges til at dele viden mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Som i relationen til kunderne kan ledelsen fremstå mere åben, og som nogen man kan snakke med, samtidigt med den får værdifuldt input omkring organisationen eller virksomheden.

Rekruttering
I Human Ressources-sammenhænge kan sociale medier bruges til at vise, at arbejdspladsen er attraktiv ved at den fremstår visionær og som et sjovt sted at arbejde – mange synes, at de ofte lidt legende elementer som eksempelvis dynamiske brugergrænseflader og muligheder for social interaktion i sociale medier er sjove. Samtidigt kan man også bruge sociale netværkssider til at rekruttere de rette ansatte gennem anbefalinger fra pålidelige kilder

Kommunikationsbehovet – som jeg mener kommunikationsprojekter bliver stærkere af at bygge på – kan altså sagtens være et behov i virksomheden, og ikke kun ligge hos fx kunderne eller kommende medarbejdere (det er jo netop det, der gør sociale medier så interessante: at det vender op og ned på hvem der er modtager og hvem der er afsender). Et behov kunne fx være: ”vi har brug for at få inputs fra vores kunder for at kunne udvikle et nyt innovativt produkt” eller: ”vi kunne godt tænke os at fremstå som en spændende arbejdsplads og tiltrække medarbejdere gennem andre kanaler end vi har prøvet før”.

Jeg har hentet inspiration til afsnittene om hvad sociale medier kan i virksomheder i et oplæg Andreas Johannesen har holdt i en større dansk industrikoncern – jeg har desværre endnu ikke selv haft fornøjelsen af at høre ham, men fandt oplægget på hans blog.

Hvornår er noget et mashup? Skal der være to datakilder, og skal de begge være eksterne? Er noget et mashup, lige så snart man viser det på et kort?

Det kan man sikkert bruge lang tid på at diskutere. Og det er også vigtigt. Man skal vide hvad man snakker om, når man snakker om det. Men i mine øjne er pointen med mashups netop, at det er en fremragende måde at vise sine data på. Nogle ting er bare nemmere at forklare og forstå i billeder end i ord (desværre når man nu er ordfan). Derudover kan det bare blive helt rigtigt smukt, når man visualiserer nogle eller tørre facts. Og enhver ved jo at man performer bedre, hvis man bliver påvirket positivt. Det vil sige, at brugerens hjerne simpelthen kører i et lidt højere gear, hvis det hele er lidt lækkert at se på. Så gør dine data visuelle, og gør dem nemmere at forstå.

Hvis du er til visuelle data, så læs den her helt vildt omfattende liste som Sarah Perez har lavet.