Wisdom of crowds!

oktober 16, 2007 at 7:35 pm 3 kommentarer

På politiken.dk kan man i ægte web 2.0 ånd kommentere på de artikler der bliver lagt online, og vi kan dermed alle bidrage med hvert vores intellekt og give forskellige vinkler og alle sandhederne om verden osv. osv.

Det er vist bare ikke alle der har forstået idéen. Det har i skrivende stund medført 20-30 bestillinger på bogen ‘Luftkastellet der blev sprængt’ (og en enkelt på ‘Luftkastellet der blev sprængt i luften’) i kommentarfeltet til en artikel om priskrigen på Stieg Larssons nyeste udgivelse.

Det er (flest) høflige folk, ingen tvivl om det, hør bare:

“Den 15.10.07
Til Gyldendal
Jeg vil gerne bestille bogen “Luftkastellet, der blev sprængt af Stieg Larsson til 89 kr.
Med venlig hilsen ”

Andre uddyber lidt mere:

“jeg vil gerne bestille 1 ex. af Stieg Larsson: Luftkastellet, der blev sprængt i luften til 89 kr.
– hørte om tilbuddet i TV-avisen

m.v.h.”

Nogle er kortfattede:

“Tak for det gode tilbud .
1 stk . NS”  

Flere fortæller også med begejstring at de er folkepensionister og derfor sætter pris på sådan et godt tilbud!

Det mindede mig lidt om alle de gange jeg af en eller anden grund har stillet mig i den længste kø, når jeg skulle købe en togbillet, er stået af elevatoren på den helt forkerte etage på ITU sammen med mine medstuderende, eller når alle de andre går med over for rødt i fodgængerfeltet (for det gør jeg jo selvfølgelig ikke 🙂 ).

Hvad kan man lære af det? Jo, for det første at man ikke kan være tydelig nok: “Kom med din vurdering” lægger måske ikke op til bogsalg, men det er heller ikke helt ovre i “her kan du være med-journalist”-kategorien. Forklar det. Igen. Tydeligt. For det andet kan man lære at også tonen i alle vi medskribenters indlæg følger flokken – på den gode måde. Det vil sige, hvis man skal starte et leksikon/forum op, kan det være en god idé at få nogle til at skrive det første artikler/indlæg, der slår tonen an og skaber en kultur.

O’Reilley sætter wisdom of crowds og andre begreber i web 2.0 kontekst i denne artikel

Reklamer

Entry filed under: Bog, kommunikation, Ord, Sjov, web 2.0.

Landsbytosser? Velskrevne ord

3 kommentarer Add your own

  • 1. Claus Bruun  |  oktober 17, 2007 kl. 10:55 am

    Jeg vil hermed gerne bestille: O’Reilley: “Blogging and the Wisdom of Crowds” til: web 2.0 kroner.

    Svar
  • 2. Mads-Peter  |  oktober 18, 2007 kl. 7:46 am

    HAhaha! ‘ats funny!

    Svar
  • 3. Steen  |  oktober 21, 2007 kl. 1:44 pm

    Ja-da … sagen er nemlig den, at ALLE kommunikationsproblemer stammer fra afsenderen. Det har jeg faktisk skrevet et lille indlæg om i min egen lille usle blog: http://www.kraemer.dk/blog/blog.php?id=34.

    Nå, men foreløbig glæder jeg mig til at hygge mig med at lære din verden at kende. :o)

    Lune hilsner
    Steen

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds


%d bloggers like this: