Web 2.0 – centrale tendenser

januar 16, 2008 at 2:30 pm 2 kommentarer

Som jeg snakkede om sidst er web 2.0 et temmelig omdiskuteret begreb, men jeg mener alligevel, at begrebet dækker over en række tendenser, som kommer til at betyde en hel del for den måde, vi vil kommunikere online i de kommende år.

Jeg har diskuteret det her en del med Mads-Peter, min web-pedel kollega, jeg har skrevet om det i mit speciale og – som trofaste læsere ved – sakser jeg i øjeblikket bidder af min opgave her på bloggen – og nu også afsnittet om det, jeg ser som de mest centrale web 2.0 tendenser:

Det tekniske paradigme
Hvis man ser på den rent tekniske side af web 2.0 teknologier, så er nogle af fællestrækkene:

  • Brugerne ejer deres egne data på siden, og kan ændre dem, som det passer dem – og dataene er nemme og hurtige at få ind og ud af systemet, f.eks. via RSS. RSS som står for Really Simple Syndication , og kan fra et brugerperspektiv betragtes som en slags dynamisk bogmærke. RSS bruges til at gøre det nemmere at følge med i flowet på enten weblogs eller ofte opdaterede hjemmesider, som fx nyhedssider, uden man behøver at besøge siden. Det fungerer på den måde, at en hjemmeside eller weblog tilbyder et ”feed” (en syndikering), i en XML-version, som er specielt indrettet til, at RSS læsere kan læse koden.
  • Web 2.0 teknologierne er rich internet applications, hvilket vil sige at applikationerne er webbaserede, og brugeren derved slipper for at installere software. Alligevel har applikationerne de samme features og funktionaliteter som desktopapplikationer. Dette er det, man refererer til, når man bruger udtrykket: ”network as a platform”. Et eksempel på det er Google Dokumenter , hvor man bl.a. kan oprette og redigere dokumenter online. 
  • Derudover har de en dynamisk frem for statisk visning af indhold, associeret med brugerens forespørgsel f.eks. via nøgleord. Nøgleord eller tagging bruges fx på billeddelingssiden Flickr, og er en form for fælles kategorisering af sider. Da man frit kan vælge hvilket ord, man vil associere med en side eller et billede, i stedet for at skulle vælge ud fra forudbestemte kategorier, mener nogen kategoriseringen kommer til at minde mere, om den måde vores hjerne arbejder.
  • Mange web 2.0 teknologier har også en dynamisk brugergrænseflade, der giver brugeren mulighed for at have øjeblikkelig indflydelse på den visuelle opbygning. Dynamiske brugergrænseflader kan være udviklet i AJAX, som er en web-udviklingsteknik, der bl.a. sikrer, at applikationen hele tiden kan udveksle små mængder data med den bagvedliggende server, så hele hjemmesiden ikke behøver blive genindlæst, hver gang brugeren forespørger en ændring . Et eksempel på en web 2.0 applikation med en dynamisk brugergrænseflade er den webbaserede RSS-læser Netvibes, hvor man uden at skulle vente på at siden bliver genindlæst, kan flytte de forskellige elementer rundt på siden ved at trække dem med musen.

Det visuelle designparadigme
Web 2.0 fænomenet har også ført en visuel stil med sig, og det er nu muligt at vurdere designet på en hjemmeside noget som værende ”meget web 2.0-agtigt”. Der er sikkert mange holdninger til hvad denne stil indebærer, men hvis man skal pege på noget der går igen, så ser det bl.a. ud til, at fontene Verdana og Helvettica er populære. Derudover indbefatter stilen elementer som simpelt layout og navigation, let-aflæselige ikoner, refleksioner, stjernebadges, store logoer, brug af stærke farver og meget mere.    

web2.gif

Betaparadigmet
Mange web 2.0 applikationer bliver lanceret i det, man kalder evig beta (eller perpetual beta) , hvilket vil sige, at applikationen går i luften før den reelt er færdig – og måske aldrig bliver helt færdig. Evig beta handler om, at inddrage brugerne som medudviklere, en tankegang der viser at man tager brugernes input alvorligt, og samtidigt arbejder i en stadig iterativ  udvikling af applikationen. Det kræver dog at man tydeligt gør opmærksom på at applikationen er i beta, da brugerne ellers kan blive forvirrede over at de fejl og mangler de støder på og være klar over at deres input er værdsatte.

Forretningsmodel
Nogle mener, at fænomenet Web 2.0 blot er betegnelsen for en ny forretningsmodel, som har til formål at tjene penge på brugernes evne til at producere indhold til nettet. Flere har tjent millionbeløb ved at opbygge en hjemmeside med et ualmindeligt højt antal brugere for efterfølgende at sælge det videre.

Andre taler om the long tail som handler om det skift, der er på vej – bl.a. på internettet – fra at det udeukkende har været produkter med meget stor efterspørgsel, der er blevet solgt til at mange nu fokuserer på at sælge nicheprodukter. Produktions- lager- og distributionsomkostningerne er med online handel faldet så drastisk, at der er flere penge at hente i “halen” dvs. salget af nicheprodukter (hvor man måske er eneudbyder) over lang tid end i “hovedet”, som er de produkter, der har en kæmpe omsætning på kort tid. 

Det sociale paradigme
Tim O’Reilly ses af mange som ophavsmanden til begrebet web 2.0, og et af de karakteristika han peger på ved fænomenet, er det sociale aspekt i den nye måde vi bruger internettet på. Det sociale aspekt handler om de nye muligheder for den enkelte brugers indflydelse, og hvad det kan komme til at betyde for den måde, vi bruger og opfatter internettet fremover. Web 2.0 applikationerne drager fordel af de muligheder, internettet tilbyder og er på den måde relationsskabende mellem mennesker gennem sin ”deltagende struktur” i langt højere grad end tidligere teknologier. Flere peger på at de nye teknologier – eller den nye måde at bruge knapt så nye teknologier på, om man vil – gør modtageren til medproducent. Hermed styrkes samarbejdet og fællesskabsfølelsen, og værktøjerne kan være med til skabe værdifulde relationer og udvekslinger mellem mennesker.

Reklamer

Entry filed under: It, kommunikation, Ord, projekt, web 2.0.

Sociale medier og web 2.0 – hvad er forskellen? Så går patientnetværkene i luften

2 kommentarer Add your own

  • 1. Hvad er sociale medier? « Camillas ord  |  januar 23, 2008 kl. 7:39 pm

    […] har jeg snakket lidt om brug af begreberne web 2.0 og sociale medier. Og givet mit bud på hvilke centrale tendenser web 2.0 dækker over. Jeg har også diskuteret begreberne afsender, bruger og målgruppe. Nu kommer turen så til at […]

    Svar
  • 2. Hvad kan de så, de der sociale medier? « Camillas ord  |  februar 14, 2008 kl. 9:18 pm

    […] sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente […]

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds


%d bloggers like this: