Posts filed under ‘Bog’

Wisdom of crowds!

På politiken.dk kan man i ægte web 2.0 ånd kommentere på de artikler der bliver lagt online, og vi kan dermed alle bidrage med hvert vores intellekt og give forskellige vinkler og alle sandhederne om verden osv. osv.

Det er vist bare ikke alle der har forstået idéen. Det har i skrivende stund medført 20-30 bestillinger på bogen ‘Luftkastellet der blev sprængt’ (og en enkelt på ‘Luftkastellet der blev sprængt i luften’) i kommentarfeltet til en artikel om priskrigen på Stieg Larssons nyeste udgivelse.

Det er (flest) høflige folk, ingen tvivl om det, hør bare:

“Den 15.10.07
Til Gyldendal
Jeg vil gerne bestille bogen “Luftkastellet, der blev sprængt af Stieg Larsson til 89 kr.
Med venlig hilsen ”

Andre uddyber lidt mere:

“jeg vil gerne bestille 1 ex. af Stieg Larsson: Luftkastellet, der blev sprængt i luften til 89 kr.
– hørte om tilbuddet i TV-avisen

m.v.h.”

Nogle er kortfattede:

“Tak for det gode tilbud .
1 stk . NS”  

Flere fortæller også med begejstring at de er folkepensionister og derfor sætter pris på sådan et godt tilbud!

Det mindede mig lidt om alle de gange jeg af en eller anden grund har stillet mig i den længste kø, når jeg skulle købe en togbillet, er stået af elevatoren på den helt forkerte etage på ITU sammen med mine medstuderende, eller når alle de andre går med over for rødt i fodgængerfeltet (for det gør jeg jo selvfølgelig ikke 🙂 ).

Hvad kan man lære af det? Jo, for det første at man ikke kan være tydelig nok: “Kom med din vurdering” lægger måske ikke op til bogsalg, men det er heller ikke helt ovre i “her kan du være med-journalist”-kategorien. Forklar det. Igen. Tydeligt. For det andet kan man lære at også tonen i alle vi medskribenters indlæg følger flokken – på den gode måde. Det vil sige, hvis man skal starte et leksikon/forum op, kan det være en god idé at få nogle til at skrive det første artikler/indlæg, der slår tonen an og skaber en kultur.

O’Reilley sætter wisdom of crowds og andre begreber i web 2.0 kontekst i denne artikel

Reklamer

oktober 16, 2007 at 7:35 pm 3 kommentarer

Manden med de gyldne ord

I dag får vi så besøg af Clinton, som bl.a. kommer til København for at tale om sin bog “At give for at tale om global toppolitik. Om det er ren promotion, eller han får penge for det, er svært at sige…

Eller er det?

Jeg har tidligere omtalt Chicago Crime, som nok må anses for at være forbilledet indenfor mashups. Nu har E-jour været så venlige at interviewe manden bag, Adrian Holovaty, som også er manden bag mashuppen Clintons Golden Voice. Her skulle man angiveligt (det er ikke lykkedes mig at åbne den endnu, så jeg venter i spænding) kunne se hvor og hvornår – og nogle steder også læse med hvilke ord – Clinton har holdt foredrag i årene 2001-2005. Og nåh ja, så kan man også se at han får noget der ligner i snit 150.000$ pr stk. og holder omkring et om dagen. Så det går vist meget godt med det. Til gengæld kan man læse, at kun 20% ryger ned i lommen som personlig indkomst, resten er gået til donationer eller er afholdt uden betaling.

Det kunne være fedt hvis 1) jeg kunne åbne mashuppen og se det med egne øjne, 2) hvis den blev opdateret med nyere data.

oktober 2, 2007 at 7:47 am 4 kommentarer

Ord bog

Ord bogIgår fik min datter Carmen sig en ny lille bog. Den er allerede lidt gennemgnasket :0) 

Det kan være, hun med den en dag bliver lige så glad for ord som sin mor. En anden måde at blive glad for ord er at kunne udtrykke dem selv. Da hænder og armes motorik er noget nemmere at kontrollere end mundens, kan man – lang tid før et barn begynder at tale – lære det babytegn. Det vil altså sige at Carmen vil kunne udtrykke at det eksempelvis er Mælk hun godt kunne tænke sig, at hun har set en fin Blomst, og at hendes far skal synge Mere, lang tid før vi hører hendes første ord. Hvis vi altså får det gjort. Nu må vi se.

juli 31, 2007 at 12:24 pm Skriv en kommentar


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds