Posts filed under ‘fantasi-shoppe’

Remix din rejse

Jeg har tidligere snakket lidt om at en udbredt web-tendens i øjeblikket er remix. Tag to eller flere ting og remix dem til noget nyt. De to ting kan fx være to datakilder. Så har du et mashup. Jeg har også tidligere været inde på, at “rejse” er et virkeligt fantastisk ord.

Derfor var min lykke og fryd stor, da jeg opdagede TripTouch, et rejsemashup. Til dem, der endnu ikke helt har fået påskerejsen i hus, er der her mulighed for at booke hotel, oploade og se andres billeder, se vejret, booke flybilletter, se events mm. Udover det kan man som ægte globetrotter registrere sine rejser rundt i et område og dele dem med “verden og dine venner”. Jeg synes, det er en super idé, og i virkeligheden meget oplagt. Dog virkede flybookningen ikke fra København, og jeg var lidt skuffet over, at det var lidt småpebrede hoteller, den kunne foreslå mig i Barcelona. Lige til den målgruppe, der ville sidde og netværke med andre rejsende, og plotte rejser og billeder ind, synes jeg det er ramt lidt ved siden af.

Men, en super fed idé med hensyn til funktionaliteter, som jeg håber med tiden bliver forbedret med bedre datakilder. Specielt ville nogle mere brugerbaserede inputs mht. overnatning, a la min gode ven Lonely Planet, være ret oplagt at bruge. Og hvis min profil så kunne blive integreret med min citys I’ve visited på min FB, så ville jeg godt gide bruge tiden på at plotte min rejser ind (og måske gider jeg det godt alligevel). 

marts 16, 2008 at 7:07 pm Skriv en kommentar

REJSE (part 2) – Volare

FlyMen det hele starter jo – som sagt i går – med god planlægning. Et godt sted at starte er transporten, og her kan man virkelig få sig et lille rejsekick. To klassikere, hvor jeg bruger meget tid på at fantasi-shoppe virkeligt billige flybilletter er Ryanair (fra Malmø, tag bussen retur til Kbh) og Easyjet. Begge steder kan det betale sig at fifle lidt med dagene, især hvis man tager turen over fx London og venter på en senere afgang. Det kan være virkeligt billigt men også temmelig anstrengende og inkl. check-in skal man regne med 12-14 timers transport hver vej. En god løsning for de virkeligt rejsehungrende uden penge. Og for dem der elsker at sidde og fifle med afgangene og få dem til at passe sammen (mig). Husk dog – på virkelighedens rejser – at indberegne trøsteslik og -mad til lufthavnspriser i budgettet.

Min personlige fantasi-shoppe-favorit i øjeblikket er Sterling og deres Happy Hour: torsdag og fredag kl. 12-13 er der billige flybilletter til udvalgte destinationer, i går eksempelvis Kbh-Alicante  og Kbh-Athen. Jeg klikker gerne ind allerede om morgenen for at se hvilke destinationer det drejer sig om. Man flyver direkte, flyene er fine og så er der et stort udvalg af destinationer.

Min sidste nye ven (nu må vi se om venskabet holder) er Air Berlin, som flyver fra Kbh til en del destinationer i Europa, bl.a. Milano i Italien (ca. 3 timer i tog fra Venedig, en af mine absolut favorit-byer) og over 15 byer i Spanien (!).

Men der er efterhånden mange lavprisselskaber og ditto søgemaskiner i Europa, og ønsker man et hurtigt overblik er Momondo tilsyneladende et godt bud. Jeg er vild med deres ”I know when to go – tell me where” – søgning. Jeg må dog tilstå jeg adrig er nået til vejs ende og har booket en billet, så om priserne er reelle, og om de har alle med må nok komme an på en prøve.

En tilsvarende – men med knapt så lækre søgemuligheder – er Onindo, hvor man på forsiden kan se at de har favoritten Sterling med. Heller ikke her har jeg prøvet at følge en søgning til dørs.

Snart kommer sidste og måske mest spændende del af rejseføljetonen: hvor skal så man sove?

august 11, 2007 at 5:38 pm 4 kommentarer


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds