Posts filed under ‘Mashup’

Mashup eller ikke at mashup

Hvornår er noget et mashup? Skal der være to datakilder, og skal de begge være eksterne? Er noget et mashup, lige så snart man viser det på et kort?

Det kan man sikkert bruge lang tid på at diskutere. Og det er også vigtigt. Man skal vide hvad man snakker om, når man snakker om det. Men i mine øjne er pointen med mashups netop, at det er en fremragende måde at vise sine data på. Nogle ting er bare nemmere at forklare og forstå i billeder end i ord (desværre når man nu er ordfan). Derudover kan det bare blive helt rigtigt smukt, når man visualiserer nogle eller tørre facts. Og enhver ved jo at man performer bedre, hvis man bliver påvirket positivt. Det vil sige, at brugerens hjerne simpelthen kører i et lidt højere gear, hvis det hele er lidt lækkert at se på. Så gør dine data visuelle, og gør dem nemmere at forstå.

Hvis du er til visuelle data, så læs den her helt vildt omfattende liste som Sarah Perez har lavet.

marts 23, 2008 at 7:13 pm 2 kommentarer

Remix din rejse

Jeg har tidligere snakket lidt om at en udbredt web-tendens i øjeblikket er remix. Tag to eller flere ting og remix dem til noget nyt. De to ting kan fx være to datakilder. Så har du et mashup. Jeg har også tidligere været inde på, at “rejse” er et virkeligt fantastisk ord.

Derfor var min lykke og fryd stor, da jeg opdagede TripTouch, et rejsemashup. Til dem, der endnu ikke helt har fået påskerejsen i hus, er der her mulighed for at booke hotel, oploade og se andres billeder, se vejret, booke flybilletter, se events mm. Udover det kan man som ægte globetrotter registrere sine rejser rundt i et område og dele dem med “verden og dine venner”. Jeg synes, det er en super idé, og i virkeligheden meget oplagt. Dog virkede flybookningen ikke fra København, og jeg var lidt skuffet over, at det var lidt småpebrede hoteller, den kunne foreslå mig i Barcelona. Lige til den målgruppe, der ville sidde og netværke med andre rejsende, og plotte rejser og billeder ind, synes jeg det er ramt lidt ved siden af.

Men, en super fed idé med hensyn til funktionaliteter, som jeg håber med tiden bliver forbedret med bedre datakilder. Specielt ville nogle mere brugerbaserede inputs mht. overnatning, a la min gode ven Lonely Planet, være ret oplagt at bruge. Og hvis min profil så kunne blive integreret med min citys I’ve visited på min FB, så ville jeg godt gide bruge tiden på at plotte min rejser ind (og måske gider jeg det godt alligevel). 

marts 16, 2008 at 7:07 pm Skriv en kommentar

Hvad kan de så, de der sociale medier?

I mit sidste indlæg snakkede jeg lidt om hvordan man kan definere sociale medier, og hvorfor det som begreb adskiller sig fra web 2.0. Jeg feeder jo min blog ovre på K-forum, hvilket gav anledning til nogle interessante spørgsmål – og understregede hvor vigtigt det er at huske at ethvert blogindlæg er sin egen lille kommunikationskontekst. Derfor: i øjeblikket poster jeg bidder af et projekt jeg skrev i efteråret. Projektet hedder “It-projektledelse af sociale medier” og mundede ud i en række anbefalinger til virksomheder og organisationer, der overvejer at implementere et socialt medie.

Jeg lovede også sidst, at jeg ville komme lidt ind på hvad man så egentlig kan bruge de her sociale medier til. En af dem, jeg interviewede til projektet, er Morten Gade, som er en af bagmændene til MitKBH. Dette afsnit er stærkt inspireret af hans måde at se sociale medier på – han kalder det selv tyveri fra rundt omkring – selvfølgelig med mine egne overvejelser tilføjet og flettet ind.

Jeg fremhæver her en række egenskaber , som jeg mener, er de mest centrale at have sig for øje, hvis man vil udnytte potentialet i sociale medier til fulde. Flere af de applikationer, som jeg nævner undervejs, er kendetegnet ved flere af de følgende egenskaber, men jeg har så vidt muligt nævnt dem under den egenskab, som jeg mener, de er det mest karakteristiske eksempel for. Eksemplerne skal derfor heller ikke ses som en udtømmende liste over typer af sociale medier, men blot som eksempler til inspiration.

Share – del dit indhold
På sociale medier deler brugerne deres indhold, det vil sige alt fra informationer, viden og holdninger til billeder, lyd og videoer. Her vil jeg især pege på to typer af applikationer, linksamlingsværktøjer og lyd-, og videodelingstjenester.

Hjemmesiden del.icio.us  er en linksamlingsservice, det vil sige en samling af brugeres ’Foretrukne’ (links), som kan bruges til at:

  • Gemme links til favoritartikler, til blogs, musik, opskrifter mm. – og have nem adgang til dem fra hvilken som helst computer med internetadgang.
  • Dele sine links med venner, familie og kolleger mv.
  • Opdage nye ting. Alle links på del.icio.us er andres ’Foretrukne’ og del.icio.us er derfor fuld af links til brugbar information, underholdning, teknikker mv.

På hjemmesiden er det muligt at knytte nøgleord til sine bogmærker, og man kan se, hvilke links ens netværk finder interessante.

Med hensyn til lyddeling er podcasting en sammentrækning af iPod og broadcasting og er en metode, hvorpå man kan udgive og hente lydfiler på nettet. Podcasting afskiller sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente andres. Med andre ord er podcasts udsendelser, som uploades til nettet, hvorefter de lyttere, som abonnerer på dem, automatisk kan få dem overført til deres computer, når de vil. Herefter kan man lytte eller se den pågældende fil og overføre den til sin bærbare MP3-afspiller, så de kan se eller høre udsendelsen uafhængigt af sted .

Videodeling, også kaldet videoblogs, refererer til hjemmesider eller software, hvor brugerne kan distribuere og dele videoer. De fleste af disse steder er gratis for brugerne at benytte, og mange af dem giver mulighed for enten at dele videoerne privat eller offentligt. En af de mest udbredte sider for videodeling er Youtube.com, hvor brugerne kan bedømme og kommentere på hinandens videoer.

I virksomhedssammenhæng er et af de mest berømte eksempler på videoblogging nok Robert Scoble og hans videoprojekt i Microsoft, Channel 9, som blev virkeligt populært. På siden sendes, fuldt tilgængeligt for hele verden og med mulighed for at kommentere, bl.a.  interviews med udviklere fra virksomheden med mulighed for at kommentere, der gør at seerne – kunder såvel som andre medarbejdere – føler de får et reelt indblik i hvad der sker hos Microsoft.
  
Create – skab sammen med de andre
I forlængelse af det, er det på sociale medier brugerne, der skaber indholdet. Jo flere brugere der deltager, jo bedre bliver applikationen som oftest. Grundtanken i denne egenskab ved sociale medier bygger på James Surowiecki begreb Wisdom of crowds:

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.” (James Surowiecky (2004))

Det gælder altså skabe en kontekst, der faciliterer at en gruppes kollektive intelligens kan komme i spil. Især wikis er kendt for at være en applikation der ”høster” denne kollektive intelligens. Wiki er forkortelsen af wiki wiki, som betyder ’hurtig’ på hawaiiansk og er en over ti år gammel teknologi, der af opfinderen blev kaldt ”den simpleste online database der eksisterer”. En wiki er en hjemmeside, som tillader alle brugere af oprette, vedligeholde og redigere dokumenter i samarbejde med andre brugere. En wiki gør det på den måde muligt for grupper at organisere og dele indhold og viden, hvorfor flere virksomheder og organisationer er begyndt at benytte wiki-teknologien som intranet frem for et traditionelt webmaster-administreret intranet, som bogprojekt eller som samarbejdsplatform mellem organisation og borgere. Det mest berømte eksempel på en wiki er Wikipedia , der ved hjælp af wiki-teknologien er blevet en verdensomspændende brugerredigeret encyklopædi.

Også weblogs er en applikation, der inddrager brugeren til at være medskaber, som i øjeblikket er populært at implementere i danske virksomheder. Weblogs – eller blogs – er personlige hjemmesider med potentiale for samtale. Mange blogs linker til andre blogs og indgår på den måde i netværk med andre brugere. På weblogs kan læserne kommentere på det, der skrives, og på den måde bliver weblogs til hjemmesider med plads til samtaler. Teknikken bag en weblog er brugervenlig, meget ofte gratis og let at gå til. Det er altså hverken teknisk svært eller omkostningsfuldt at påbegynde en blog. Det svære ved blogging er at opbygge en god blog, som er interessant, personlig og vedkommende for læserne, men som samtidig stadig er sjov at skrive for bloggeren. Noget af det vigtigste, når en person blogger, er, at vedkommende finder sin personlige stemme og bruger den som et aktivt redskab på bloggen. En åben skrivestil i et dagligdags sprog er en god vej frem mod kontakt til og dialog med læserne – det er igennem dialogen, at bloggen får mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud.

Remix – bland til noget nyt
Remix er en både kulturel og teknisk trend , som er startet i musikverdenen, hvor man tager to eller flere stykker musik og mixer til et nyt. På et overordnet plan handler det igen om, at man som bruger har indflydelse på de services og applikationer man benytter, fx ved at man kan integrere en applikation i en anden. Et godt eksempel på det er tidligere omtalte webbaserede RSS-læser Netvibes, som mange bruger som deres startside. Den fungerer på den måde, at man selv vælger hvilke nyheder, weblogs, vejrudsigter osv. man vil se på siden, man integrerer altså en hel masse andre hjemmesider ind i sin startside. Et andet eksempel er status-opdateringstjenesten Twitter, hvor man enten via sms eller servicens hjemmeside fortæller hvad man foretager sig, og på den måde kan man følge med i hvad alle, man kender, laver (forudsat, naturligvis, at de også bruger tjenesten). Da den sociale netværkside Facebook tilbyder en lignende service, er det nu muligt at integrere sin Twitter status-opdatering direkte på Facebook:

                               

Twitter status på Facebook

På det mere udviklingsorienterede plan er det mest markante eksempel på remix nok mashups. Mashups er et fænomen, der stadig er under udvikling, og selvom nogle mener, at selvom en virkelig nyttig mashup måske endnu ikke har set dagens lys, kan det ofte være ud af eksperimenter af denne type, der kan opstå nyskabelser. Ved at bruge denne teknik kan allerede eksisterende websteder kombineres til nye og unikke applikationer, som er helt uafhængige it-platforme. Et interessant dansk eksempel på en mashup er den danske Døgnrapporten , som ud fra data fra Københavns Politis døgnrapport viser hvilke forbrydelser, der er blevet begået hvor på et kort over København.

Networking – mød mennesker
Betegnelsen sociale medier betoner i sig selv det sociale, det vil sige (bredt forstået) interaktion mellem mennesker, hvilket derfor må opfattes som et overordnet karakteristika ved sociale medier – på tværs af de andre egenskaber. I lyset af den stigende tendens til interesse for netop social netværksdannelse, har jeg dog taget det med som en selvstændig egenskab. Her er sociale netværkssider naturligt nok den mest fremtrædende type applikation.

På engelsk kan man skelne mellem social network sites og social networking sites, hvor fokus på sidstnævnte er på at møde nye mennesker, fx med udgangspunkt i en specifik interesse:

” … it can and has be expanded to refer to any site that allows people to communicate with people that they don’t know, including dating sites, chatrooms, community sites, and bulletin boards” (Dana Boyd (2007))

Derimod er social network sites sider, hvor man holder kontakt til dem, man allerede kender:

“…services that allow individuals to construct a public or semi-public profile within a bounded system that displays a formally articulated list of their relationships to other users of the system”  (Dana Boyd (2007))

Jeg mener ikke at vi på dansk – endnu – på samme måde italesætter begrebet og skelner mellem, om man udelukkende netværker med andre, man ikke har mødt offline, eller om man udelukkende netværker med dem man i forvejen kender. Jeg er kun stødt på én dansk betegnelse: sociale netværkssider, som dækker over en kategori af hjemmesider, hvor man opretter en profil, der indeholder informationer som alder, køn, interesser og evt. et billede. Derudover er det muligt på sociale netværkssider at liste andre profiler som sine ”venner” eller ”kontakter”, og her er der to typer sider: dem, hvor kontakten skal bekræftes af modparten, som eksempelvis LinkedIn  og dem, hvor man kan vise sin anerkendelse ved at linke til en person, uden at personen behøver linke tilbage, som eksempelvis danske Kommunikationsforum. Man kan desuden skrive kommentarer på andres profiler, og på den måde bliver profilerne en blanding af brugernes egen beskrivelse af sig selv og hvad andre siger om dem. Tidligere nævnte Facebook er formentlig en af de kraftigst ekspanderende sociale netværksider i Danmark i øjeblikket.

Et interessant eksempel på en social netværksside i en organisationskontekst er, at København Kommune i 2008 åbner kbh.dk ud fra et ønske om at gøre København til en mere social by. På siden skulle det blive muligt at oprette en profil og indgå i sociale relationer på baggrund af fælles interesser, hvorefter man så skulle kunne mødes på mødesteder rundt omkring i København . Der skulle også blive mulighed for at udveksle sociale ressourcer ved fx at tilbyde sig som frivillig.

februar 14, 2008 at 9:17 pm 3 kommentarer

Så skal der ryges

Ekstra Bladet viser med dette mashup hvilke beværtninger og bæverdinger, hvor man ikke skal ud i kulden for at ryge en smøg, når man er ude at drikke øl. Dataene på kortet kommer fra Ekstra Bladets læsere, som sender oplysningerne ind om steder uden rygeforbud på nationen7@eb.dk.

Jeg så den hos Online minds som idag skriver om flere danske Google maps mashups.

januar 7, 2008 at 9:40 am 3 kommentarer

Du må ikke Google

Tænk hvis du ikke kunne google. Tænk hvis du gik ind på din iGoogle eller Netvibes for at tjekke dagens feeds, og du ikke fik lov. Forestil dig du lige ville tjekke en video på Youtube og den ikke kunne blive vist, fordi din regering havde bestemt at sådan var det.

Det er lidt svært at forestille sig. For mig. Ikke desto mindre kan man på Acces Denied – dagens mashup på Mashup Awards – bl.a. se at man i Iran fra i september ikke har kunnet bruge Google, og at man i Kina ikke har haft fuld adgang til Flickr mens Youtube, Typepad blogs og en del andre sider er helt blokerede af “The great firewall of China”.

Endnu engang styrker det informationerne at blive præsenteret visuelt.

december 12, 2007 at 9:54 am Skriv en kommentar

Mashups – legende lette brugergrænseflader

Jeg har tidligere berørt emnet mashups, som jeg ser som en virkelig fed mulighed for at kunne præsentere nogle ellers komplekse data på lettilgængelig måde. Den mest åbenlyse og udbredte form for mashups er at tage nogle (online) data, eksempelvis politiets døgnrapporter, og vise dem på et kort – pludselig bliver informationerne sat ind i en kontekst, som brugeren kan relatere til (“det er jo lige dér, jeg bor!”).

En anden fordel ved mashups er, at brugergrænsefladen (ofte) bliver mere intutiv, legende og dynamisk. Hvem synes ikke det er sjovere at navigere rundt på et kort eller anden visualisering af data end at skimme lange lister af eksempelvis rapporter? Tidligere var det en udbredt opfattelse – bl.a. takket være Jakob Nielsen – at det her med et at tænke over æstetikken i en brugergrænseflade kun var med til at gøre web- og andre applikationer mindre brugervenlige.

Men Donald Norman, som har skrevet en del anerkendt designteori, er kommet med en god forklaring på, hvorfor æstetik ikke er noget der behøver at indvirke negativt på funktionaliteten – tværtimod. Han har skrevet en artikel der hedder ”Attractive things work better”. Den handler bl.a. om de to forskellige måder vi opfatter verden på, og som er nært forbundne:

  • det kognitive, eller praktiske system
  • det emotionelle, eller sansende system

Det sansende system er det, der opdeler verden for os i godt og skidt, positivt og negativt. Det fungerer sådan, at hvis vi støder på noget, der fremkalder en negativ følelse hos os, så bliver det sværere at løse selv små, nemme opgaver. Vi får det, man kalder tunnel-syn, og kan ikke gennemskue de forskellige handlemuligheder vi har. Omvendt, hvis vi bliver påvirket positivt, er det nemmere at løse svære opgaver, og vi har nemmere ved at tænke i kreative løsninger. Det vil sige, at hvis vi møder en flot udformet brugergrænseflade, sætter det os bedre i stand til at bruge applikationens forskellige funktionaliteter. Derfor virker æstetisk udformede brugergrænseflader bedre! – Eller man kan sige, brugerne virker bedre sammen med programmer med æstetisk behageligt udformede brugergrænseflader.

Det sætter selvfølgelig også nogle tanker igang, om at hvis du remixer dine data til en mashup, så skal der være en pointe med det, og det skal være udført ordentlig. På siden Mashupawards.com kan man finde en masse fede mashups – bl.a. denne fine en, som er en visualisering af alle Amazon.com’s bøger i farvede blokke (ikke på et kort!) – og lade sig inspirere af deres 5 kriterier for en god mashup.

december 2, 2007 at 10:40 am 3 kommentarer

Mere mashup

Nu er jeg jo lidt pjattet med ord, og som jeg tidligere har været inde på, synes jeg mashup er et af de mere finurlige af slagsen. Derfor vil jeg lige bruge lidt spalteplads på to nye eksempler:

Gårsdagen Øjenvidneberetning fra Modkraft.dk (tak for tippet til Mette G.), hvor en række forudbestemte øjenvidner kunne indrapportere hvad de så på gaden under G13-demoen igår. Fedt tænk, og helt sikkert en koncept der kunne egne sig til et bredt spekter af events og arrangementer, som foregår over et større areal. Det virkede meget “autentisk” at kunne sidde og følge dagens (heldigvis tilforladelige) begivenheder. Det kunne dog være fedt hvis der:

1) hvis der var offentliggjort et nr. så alle kunne mms’e deres oplevelse af dagens begivenheder

2) hvis kortet på en eller anden måde var brugt aktivt. Nu ved jeg ikke lige hvad der kan lade sig gøre, men jeg forestiller mig noget lokationsbaseret, hvor øjenvidneberetningen bliver vist på kortet ud fra hvor den er sendt fra, og ikke ud fra nogle prædefinerede punkter (øjenvidnernes adresser??).

Der er helt klart muligheder i idéen.

Her til morgen læste jeg på Søren Johannessens blog om Popular Baby Names, hvor man, udover at se navnene på et Google map, efter sigende kan:

“[…] få et diagram over udviklingen år for år for et bestemt navn. Du kan uploade et billede med en person der hedder dette navn, skrive kommentarer, stemme på et navn osv.”

Fedt. Men igen er det – i hvert fald for Danmarks vedkommende – som om det med kortet ikke giver så meget information, i hvert fald forestillede jeg mig straks, at jeg ville kunne se hvor mange der hed Carmen i Valby eller på Sjælland, og blev så lidt skuffet. Men det kræver selvfølgelig at der findes den slags data – måske man kunne bruge navnebasen Danskernes Navne til noget?

Jeg har desuden brugt lidt tid på at overveje hvorfor jeg egentlig konsekvent har brugt fælleskøn (artiklen en) foran ordet, når nu alle andre bruger intetkøn og skriver et mashup. Jeg tror det skyldes at jeg fra starten af har tænkt det som et verbalsubstantiv afledt af “at mashuppe”, eller måske at ordet er synonym med den nye applikation der kommer ud af at mixe to eller flere eksisterende. Alt andet lige kan jeg se at jounalister og andre kloge hoveder er ret konsekvente, så nu har jeg rettet alle mine indlæg igennem – og gjort mashup til intetkøn.

oktober 7, 2007 at 3:22 pm 3 kommentarer

Ældre indlæg


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds