Posts filed under ‘social networking’

Fjæsen

To millioner danskere kan ikke tage fejl: Der er gang i snakken – og ikke mindst i snakken om – Facebook. Som jeg jo er; ret fascineret af ord, kan jeg ikke lade være med at forundres over de nye sproggevinster, vores allesammens nye intranet har ført med sig.

På samme måde som man kan “google” kan man selvfølgelig også “face”. “Sorry, du må vente med at få din kone tilbage – vi facer”, læste jeg på et familiemedlems wall fornyligt. Og: “Velkommen til Fjæsen”, eller lidt tættere på opdraget: “Fedt du (endelig) har fået en profil på Fjæsbogen”, er vel nok på top ti over mest brugte velkomsthilsner, når bekendte får en profil.

Børn og unge sidder sædvanligvis længst fremme i sprogbussen, ikke mindst når det drejer sig om medieret kommunikation. I Forbrugerstyrelsen har vi lavet en lille film om det her med ikke rigtig at kunne følge med, når der kommer fart på web-lingo’en:

Filmen er en kampagnefilm for Forældre til onlinebørn

Reklamer

februar 13, 2009 at 12:12 pm 1 kommentar

Forbrugerinddragelse på Forældre til onlinebørn

Pssst…!

Hvis du skynder dig, kan du få lov til at få et smugkig indenfor på sitet Forældre til onlinebørn, før det kommer ud til den brede offentlighed:

Forældre til onlinebørn

Jeg er jo så heldig at få lov at skubbe Forbrugerstyrelsen ind i web 2.0 alderen – som en af de første offentlige der for alvor åbner op for brugernes domæneviden. Mere om hvad det har åbnet op for af interessante tanker om vejen fra forbrugerinformation til ditto -kommunikation, når sitet er sat i søen.

I forlængelse af min snak for noget tid siden om brugere og målgrupper på sociale medier, så er den målgruppe, vi primært har haft i tankerne, forældre med børn, der flittigt bruger internettet. Dagens tweens og teens er jo vokset op med internettet som en helt naturlig del af deres hverdag, og færdes derfor langt mere hjemmevant på denne arena end langt de fleste af deres forældre.

Så opret endelig en profil på Forældre til onlinebørn og vær med til at starte debatterne før alle andre. Og fortæl mig også gerne hvad du synes – her, på cbl@fs.dk eller på Temasiden – hvor der senere vil komme forskellige eksperters bud på, hvordan man ruster sine børn til en online hverdag.

december 18, 2008 at 9:04 pm Skriv en kommentar

Hvad vil I opnå med sociale medier?

Al den her snak om web 2.0, sociale medier, hvad de kan, hvor mange muligheder virksomheder og organisationer har for at skabe relationer og indgå i dialog; Det kan nogle gange virke lidt diffust, og jeg tænker at man på mange webredaktioner rundt omkring står med en stor lyst til at kaste sig ud i alt det her – men uden helt at vide hvad det kan bruges til, og hvad genvinsten kunne være.

Det er min (og sikkert mange andres) overbevisning, at alle on- såvel som offline kommunikationsprojekter bliver stærkere og bedre ved at hvile på en strategi, et mål der bygger på et afdækket kommunikationsbehov. Jeg satte mig derfor for i mit projekt her i efteråret, kort at ridse op hvad sociale medier kan i en organisation eller virksomhed. Min tanke var, at hvis man gør sig klart, hvad sociale medier kan, kan man bedre få et billede af, om det matcher noget af det man gerne vil med kommunikationen. Men det er selvfølgelig på ingen måde en udtømmende liste, blot ment som lidt inpiration.

Produktudvikling
Sociale medier kan være nyttige til produktudvikling. Virksomheden eller organisationen kan få inputs direkte fra kunderne om hvordan et produkt eller en service bliver brugt, og hvem der bruger det. En mulighed er også at lade brugerne deltage i videreudviklingen af produkter eller services, som it-leverandøren Dell der på baggrund af deres Idea Storm, hvor kunder kan komme med deres egen idé samt stemme på andres, nu tilbyder PC’ere med styresystemet Ubuntu (som bygger på Linux ).

Marketing
Et andet område hvor man kan drage fordel af sociale medier er til marketing. Via sociale medier har organisationen eller virksomheden mulighed for at åbne op, så interessenter føler sig tættere på den, og samtidigt lade kunderne selv få lov at føre ordet.

Intern videndeling
Internt kan sociale medier bruges til at dele viden mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Som i relationen til kunderne kan ledelsen fremstå mere åben, og som nogen man kan snakke med, samtidigt med den får værdifuldt input omkring organisationen eller virksomheden.

Rekruttering
I Human Ressources-sammenhænge kan sociale medier bruges til at vise, at arbejdspladsen er attraktiv ved at den fremstår visionær og som et sjovt sted at arbejde – mange synes, at de ofte lidt legende elementer som eksempelvis dynamiske brugergrænseflader og muligheder for social interaktion i sociale medier er sjove. Samtidigt kan man også bruge sociale netværkssider til at rekruttere de rette ansatte gennem anbefalinger fra pålidelige kilder

Kommunikationsbehovet – som jeg mener kommunikationsprojekter bliver stærkere af at bygge på – kan altså sagtens være et behov i virksomheden, og ikke kun ligge hos fx kunderne eller kommende medarbejdere (det er jo netop det, der gør sociale medier så interessante: at det vender op og ned på hvem der er modtager og hvem der er afsender). Et behov kunne fx være: ”vi har brug for at få inputs fra vores kunder for at kunne udvikle et nyt innovativt produkt” eller: ”vi kunne godt tænke os at fremstå som en spændende arbejdsplads og tiltrække medarbejdere gennem andre kanaler end vi har prøvet før”.

Jeg har hentet inspiration til afsnittene om hvad sociale medier kan i virksomheder i et oplæg Andreas Johannesen har holdt i en større dansk industrikoncern – jeg har desværre endnu ikke selv haft fornøjelsen af at høre ham, men fandt oplægget på hans blog.

marts 29, 2008 at 7:32 pm 4 kommentarer

Sig, du ka li mig!

I dag havde jeg en ret fed oplevelse – jeg var inde i Servicestyrelsen, Udsatteenheden, sammen med en af mine specialemakkere og tale om web 2.0 og om det patientnetværk vi konceptudviklede i forbindelse med specialet. Mere herom en anden gang.

Men besøget bragte mig på sporet af et ord, jeg siden jeg åbnede denne blog, har tænkt var et vigtigt ord at tage under behandling: nemlig Anerkendelse.

Nu er det jo ikke hver dag, men læser et stykke teori, som i den grad sætter tingene på plads i hele ens liv. Men det var faktisk, uden at overdrive, hvad der skete en efterårsdag i S-toget på vej med Frederikssund. Jeg læste til specialet, kæmpede med Axel Honneth og bandede lidt over hvorfor kritisk teori altid skal være så ….. svært at forstå. Jeg læste om sfærer og om kampen og ikke mindst behovet for anerkendelse, da det gik op for mig at det jo lige er dét, det hele handler om: for at blive et helt og lykkeligt menneske, har vi alle brug for anerkendelse. Og ikke bare anerkendelse på fx arbejdspladsen, men i hele tre forskellige sfærer:

  • Den private sfære, dvs. mellem mor/far og barn, i parforhold eller blandt nære venner
  • Den solidariske sfære, dvs. som del af et værdifællesskab, eksempelvis på en arbejdsplads eller i andre gruppetilhørsforhold
  • Den retslige sfære, som borger i samfundet.

Honneth betoner, at anerkendelse i hver sfære ikke alene kan være et parameter for et fuldt realiseret liv, de skal hver især gennemleves for at erhverve de tre former for forhold til sig selv: selvtillid (i den private sfære), selvværdsættelse (i den solidariske sfære) og selvagtelse (i den retslige sfære). Det handler altså om at man kan være nok så elsket derhjemme – men hvis man ikke bliver værdsat på sin arbejdsplads, eller hvis man føler man løber panden mod en mur i systemet, bliver man ikke et helt og lykkeligt menneske. Og omvendt selvfølgelig.

Fantastisk teori, som du kan læse meget mere om i mit speciale. Den er meget brugbar, hvis man prøver at identificere et kommunikationsbehov, fordi den netop kan slå ned på – hvis behovet altså drejer sig om anerkendelse – i hvilken sfære behovet opstår.

I relation til sociale medier, synes jeg i øvrigt det er interessant at sammen holde med diverse karma-point systemer i fx sociale netværkstjenester, og jeg er helt overbevist om, at der er en motivationsfaktor der, bundet op på et behov for anerkendelse i den solidariske sfære. Lidt langhåret, men altså super interessant.

februar 28, 2008 at 7:07 pm 3 kommentarer

Hvad kan de så, de der sociale medier?

I mit sidste indlæg snakkede jeg lidt om hvordan man kan definere sociale medier, og hvorfor det som begreb adskiller sig fra web 2.0. Jeg feeder jo min blog ovre på K-forum, hvilket gav anledning til nogle interessante spørgsmål – og understregede hvor vigtigt det er at huske at ethvert blogindlæg er sin egen lille kommunikationskontekst. Derfor: i øjeblikket poster jeg bidder af et projekt jeg skrev i efteråret. Projektet hedder “It-projektledelse af sociale medier” og mundede ud i en række anbefalinger til virksomheder og organisationer, der overvejer at implementere et socialt medie.

Jeg lovede også sidst, at jeg ville komme lidt ind på hvad man så egentlig kan bruge de her sociale medier til. En af dem, jeg interviewede til projektet, er Morten Gade, som er en af bagmændene til MitKBH. Dette afsnit er stærkt inspireret af hans måde at se sociale medier på – han kalder det selv tyveri fra rundt omkring – selvfølgelig med mine egne overvejelser tilføjet og flettet ind.

Jeg fremhæver her en række egenskaber , som jeg mener, er de mest centrale at have sig for øje, hvis man vil udnytte potentialet i sociale medier til fulde. Flere af de applikationer, som jeg nævner undervejs, er kendetegnet ved flere af de følgende egenskaber, men jeg har så vidt muligt nævnt dem under den egenskab, som jeg mener, de er det mest karakteristiske eksempel for. Eksemplerne skal derfor heller ikke ses som en udtømmende liste over typer af sociale medier, men blot som eksempler til inspiration.

Share – del dit indhold
På sociale medier deler brugerne deres indhold, det vil sige alt fra informationer, viden og holdninger til billeder, lyd og videoer. Her vil jeg især pege på to typer af applikationer, linksamlingsværktøjer og lyd-, og videodelingstjenester.

Hjemmesiden del.icio.us  er en linksamlingsservice, det vil sige en samling af brugeres ’Foretrukne’ (links), som kan bruges til at:

  • Gemme links til favoritartikler, til blogs, musik, opskrifter mm. – og have nem adgang til dem fra hvilken som helst computer med internetadgang.
  • Dele sine links med venner, familie og kolleger mv.
  • Opdage nye ting. Alle links på del.icio.us er andres ’Foretrukne’ og del.icio.us er derfor fuld af links til brugbar information, underholdning, teknikker mv.

På hjemmesiden er det muligt at knytte nøgleord til sine bogmærker, og man kan se, hvilke links ens netværk finder interessante.

Med hensyn til lyddeling er podcasting en sammentrækning af iPod og broadcasting og er en metode, hvorpå man kan udgive og hente lydfiler på nettet. Podcasting afskiller sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente andres. Med andre ord er podcasts udsendelser, som uploades til nettet, hvorefter de lyttere, som abonnerer på dem, automatisk kan få dem overført til deres computer, når de vil. Herefter kan man lytte eller se den pågældende fil og overføre den til sin bærbare MP3-afspiller, så de kan se eller høre udsendelsen uafhængigt af sted .

Videodeling, også kaldet videoblogs, refererer til hjemmesider eller software, hvor brugerne kan distribuere og dele videoer. De fleste af disse steder er gratis for brugerne at benytte, og mange af dem giver mulighed for enten at dele videoerne privat eller offentligt. En af de mest udbredte sider for videodeling er Youtube.com, hvor brugerne kan bedømme og kommentere på hinandens videoer.

I virksomhedssammenhæng er et af de mest berømte eksempler på videoblogging nok Robert Scoble og hans videoprojekt i Microsoft, Channel 9, som blev virkeligt populært. På siden sendes, fuldt tilgængeligt for hele verden og med mulighed for at kommentere, bl.a.  interviews med udviklere fra virksomheden med mulighed for at kommentere, der gør at seerne – kunder såvel som andre medarbejdere – føler de får et reelt indblik i hvad der sker hos Microsoft.
  
Create – skab sammen med de andre
I forlængelse af det, er det på sociale medier brugerne, der skaber indholdet. Jo flere brugere der deltager, jo bedre bliver applikationen som oftest. Grundtanken i denne egenskab ved sociale medier bygger på James Surowiecki begreb Wisdom of crowds:

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.” (James Surowiecky (2004))

Det gælder altså skabe en kontekst, der faciliterer at en gruppes kollektive intelligens kan komme i spil. Især wikis er kendt for at være en applikation der ”høster” denne kollektive intelligens. Wiki er forkortelsen af wiki wiki, som betyder ’hurtig’ på hawaiiansk og er en over ti år gammel teknologi, der af opfinderen blev kaldt ”den simpleste online database der eksisterer”. En wiki er en hjemmeside, som tillader alle brugere af oprette, vedligeholde og redigere dokumenter i samarbejde med andre brugere. En wiki gør det på den måde muligt for grupper at organisere og dele indhold og viden, hvorfor flere virksomheder og organisationer er begyndt at benytte wiki-teknologien som intranet frem for et traditionelt webmaster-administreret intranet, som bogprojekt eller som samarbejdsplatform mellem organisation og borgere. Det mest berømte eksempel på en wiki er Wikipedia , der ved hjælp af wiki-teknologien er blevet en verdensomspændende brugerredigeret encyklopædi.

Også weblogs er en applikation, der inddrager brugeren til at være medskaber, som i øjeblikket er populært at implementere i danske virksomheder. Weblogs – eller blogs – er personlige hjemmesider med potentiale for samtale. Mange blogs linker til andre blogs og indgår på den måde i netværk med andre brugere. På weblogs kan læserne kommentere på det, der skrives, og på den måde bliver weblogs til hjemmesider med plads til samtaler. Teknikken bag en weblog er brugervenlig, meget ofte gratis og let at gå til. Det er altså hverken teknisk svært eller omkostningsfuldt at påbegynde en blog. Det svære ved blogging er at opbygge en god blog, som er interessant, personlig og vedkommende for læserne, men som samtidig stadig er sjov at skrive for bloggeren. Noget af det vigtigste, når en person blogger, er, at vedkommende finder sin personlige stemme og bruger den som et aktivt redskab på bloggen. En åben skrivestil i et dagligdags sprog er en god vej frem mod kontakt til og dialog med læserne – det er igennem dialogen, at bloggen får mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud.

Remix – bland til noget nyt
Remix er en både kulturel og teknisk trend , som er startet i musikverdenen, hvor man tager to eller flere stykker musik og mixer til et nyt. På et overordnet plan handler det igen om, at man som bruger har indflydelse på de services og applikationer man benytter, fx ved at man kan integrere en applikation i en anden. Et godt eksempel på det er tidligere omtalte webbaserede RSS-læser Netvibes, som mange bruger som deres startside. Den fungerer på den måde, at man selv vælger hvilke nyheder, weblogs, vejrudsigter osv. man vil se på siden, man integrerer altså en hel masse andre hjemmesider ind i sin startside. Et andet eksempel er status-opdateringstjenesten Twitter, hvor man enten via sms eller servicens hjemmeside fortæller hvad man foretager sig, og på den måde kan man følge med i hvad alle, man kender, laver (forudsat, naturligvis, at de også bruger tjenesten). Da den sociale netværkside Facebook tilbyder en lignende service, er det nu muligt at integrere sin Twitter status-opdatering direkte på Facebook:

                               

Twitter status på Facebook

På det mere udviklingsorienterede plan er det mest markante eksempel på remix nok mashups. Mashups er et fænomen, der stadig er under udvikling, og selvom nogle mener, at selvom en virkelig nyttig mashup måske endnu ikke har set dagens lys, kan det ofte være ud af eksperimenter af denne type, der kan opstå nyskabelser. Ved at bruge denne teknik kan allerede eksisterende websteder kombineres til nye og unikke applikationer, som er helt uafhængige it-platforme. Et interessant dansk eksempel på en mashup er den danske Døgnrapporten , som ud fra data fra Københavns Politis døgnrapport viser hvilke forbrydelser, der er blevet begået hvor på et kort over København.

Networking – mød mennesker
Betegnelsen sociale medier betoner i sig selv det sociale, det vil sige (bredt forstået) interaktion mellem mennesker, hvilket derfor må opfattes som et overordnet karakteristika ved sociale medier – på tværs af de andre egenskaber. I lyset af den stigende tendens til interesse for netop social netværksdannelse, har jeg dog taget det med som en selvstændig egenskab. Her er sociale netværkssider naturligt nok den mest fremtrædende type applikation.

På engelsk kan man skelne mellem social network sites og social networking sites, hvor fokus på sidstnævnte er på at møde nye mennesker, fx med udgangspunkt i en specifik interesse:

” … it can and has be expanded to refer to any site that allows people to communicate with people that they don’t know, including dating sites, chatrooms, community sites, and bulletin boards” (Dana Boyd (2007))

Derimod er social network sites sider, hvor man holder kontakt til dem, man allerede kender:

“…services that allow individuals to construct a public or semi-public profile within a bounded system that displays a formally articulated list of their relationships to other users of the system”  (Dana Boyd (2007))

Jeg mener ikke at vi på dansk – endnu – på samme måde italesætter begrebet og skelner mellem, om man udelukkende netværker med andre, man ikke har mødt offline, eller om man udelukkende netværker med dem man i forvejen kender. Jeg er kun stødt på én dansk betegnelse: sociale netværkssider, som dækker over en kategori af hjemmesider, hvor man opretter en profil, der indeholder informationer som alder, køn, interesser og evt. et billede. Derudover er det muligt på sociale netværkssider at liste andre profiler som sine ”venner” eller ”kontakter”, og her er der to typer sider: dem, hvor kontakten skal bekræftes af modparten, som eksempelvis LinkedIn  og dem, hvor man kan vise sin anerkendelse ved at linke til en person, uden at personen behøver linke tilbage, som eksempelvis danske Kommunikationsforum. Man kan desuden skrive kommentarer på andres profiler, og på den måde bliver profilerne en blanding af brugernes egen beskrivelse af sig selv og hvad andre siger om dem. Tidligere nævnte Facebook er formentlig en af de kraftigst ekspanderende sociale netværksider i Danmark i øjeblikket.

Et interessant eksempel på en social netværksside i en organisationskontekst er, at København Kommune i 2008 åbner kbh.dk ud fra et ønske om at gøre København til en mere social by. På siden skulle det blive muligt at oprette en profil og indgå i sociale relationer på baggrund af fælles interesser, hvorefter man så skulle kunne mødes på mødesteder rundt omkring i København . Der skulle også blive mulighed for at udveksle sociale ressourcer ved fx at tilbyde sig som frivillig.

februar 14, 2008 at 9:17 pm 3 kommentarer

Villy vinder

Sjældent har en hjemmeside fået så meget omtale som Facebook, ikke mindst pga. de to fløjes ledere, der battlede om at få flest venner. Da valgdagen oprandt – og når man taler om politiske partiers brug af sociale medier, så er det tilsyneladende ofte sådan, at det, der sker efter valgdagen er betydningsløst – havde Anders Fogh vundet med over 4000 venner. Men så kom Villy på banen! Og pt. er stillingen i formandsfacebookvenne-battlen:

Helle har 4976 venner
Anders har 4987 venner
Mens Villy trumfer med 4992 venner på Facebook.

Nu havde SF jo et umanerligt godt valg, og det kan selvfølgelig være det, tallene understreger. Men måske tallene også siger noget om at SF’s vælgere er fremme i skoene, når vi taler sociale netværkstjenester? Måske det siger noget om en rød tendens på Facebook. Uh, jeg kan godt forstå at markedsføringfolk føler sig fristede til at eksponere venner og venners venner for reklamer og “anbefalinger” – også kaldet social ads.

november 28, 2007 at 7:22 pm Skriv en kommentar

Landsbytosser?

Hvorfor er det lige det er så spændende alt det her med web 2.0, brugerdeltagelse, at vi linker til hinanden osv. Hvad er det for en drivkraft i det, der gør at folk engageret bruger deres tid på et online leksikon, et kommunikationsforum eller en byguide – uden at få en krone for det? Handler det om at vi allesammen i virkeligheden inderst inde er en samling landsbytosser, der har et basalt “snakke-over-hækken” behov, der nu endelig har fundet en platform hvor det kan blive tilfredsstillet?

Apropos landsbytosse så er jeg jo selv mønbo – og en af min barndoms store milepæle var da jeg – efter at have brugt et helt forår på at spurte Stege-Lendemarke tynd på min lyserøde Mustang – kunne hugge bremsen i og sige “NU kunne man give mig bind for øjnene, og sætte mig et hvilket som helst sted i byen, og jeg ville kunne finde hjem alligevel!” (sagt, selvfølgelig, uden stød og med afsnupning af hvert sætningsled). Jeg var på hjemmebane!

For nogle år siden startede jeg et landsbyprojekt op (og startede op er det rette ord, for det blev aldrig til mere end snakken), hvor tanken var at vi, 15-20 mennesker der i forvejen kendte hinanden, skulle flytte ud på landet og komme ind og drikke kaffe hos hinanden, lave fælles mad, hænge ud og alt det der som er hyggeligt når man ikke bor med den uoverstigelige distance som der fx er mellem Valby og Amager imellem sig.

Onde tunger ville dengang vide, at det ALDRIG ville kunne lade sig gøre. Èn ond tunge mente, at det ville være umuligt at finde et økonomisk fodslag. En anden mente at vores projekt var udtryk for vores storbymentalitet (hun læste vist også sociologi), og at vi derfor inderst inde slet ikke ville ud på landet.

Projektet faldt til jorden. Vi tegnede kort hvor vi kunne bo: I en radius af 50 km til centrum af København, at bo længere væk end det gjorde os angste. Og det havde vi altså ikke råd til. Så – på trods af størsteparten siden da har fået børn – bor vi faktisk stadigvæk herinde! Ingen er endnu blevet fristet af et billigt hus i Borup. Heldigvis da.

Men tanken frister mig stadig – og mange andre er efterhånden på vej til at føre det ud i livet. Hvorfor? Fordi det er fedt at være en del af noget. Kald det en klike, et netværk eller bare en vennekreds. Endda værdifællesskab.

Især kvinder er blevet udråbt til at dyrke det her med at netværke (online), med at vende den personlige side ud i blogs og sociale netværkssider. Måske fordi vores relationer og venskaber fra et tidligt tidspunkt består af en-til-en relationer, hvor mænd og drenge oftere ses i kliker?

oktober 11, 2007 at 10:36 am Skriv en kommentar

Ældre indlæg


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds