Posts filed under ‘wiki’

Hvad kan de så, de der sociale medier?

I mit sidste indlæg snakkede jeg lidt om hvordan man kan definere sociale medier, og hvorfor det som begreb adskiller sig fra web 2.0. Jeg feeder jo min blog ovre på K-forum, hvilket gav anledning til nogle interessante spørgsmål – og understregede hvor vigtigt det er at huske at ethvert blogindlæg er sin egen lille kommunikationskontekst. Derfor: i øjeblikket poster jeg bidder af et projekt jeg skrev i efteråret. Projektet hedder “It-projektledelse af sociale medier” og mundede ud i en række anbefalinger til virksomheder og organisationer, der overvejer at implementere et socialt medie.

Jeg lovede også sidst, at jeg ville komme lidt ind på hvad man så egentlig kan bruge de her sociale medier til. En af dem, jeg interviewede til projektet, er Morten Gade, som er en af bagmændene til MitKBH. Dette afsnit er stærkt inspireret af hans måde at se sociale medier på – han kalder det selv tyveri fra rundt omkring – selvfølgelig med mine egne overvejelser tilføjet og flettet ind.

Jeg fremhæver her en række egenskaber , som jeg mener, er de mest centrale at have sig for øje, hvis man vil udnytte potentialet i sociale medier til fulde. Flere af de applikationer, som jeg nævner undervejs, er kendetegnet ved flere af de følgende egenskaber, men jeg har så vidt muligt nævnt dem under den egenskab, som jeg mener, de er det mest karakteristiske eksempel for. Eksemplerne skal derfor heller ikke ses som en udtømmende liste over typer af sociale medier, men blot som eksempler til inspiration.

Share – del dit indhold
På sociale medier deler brugerne deres indhold, det vil sige alt fra informationer, viden og holdninger til billeder, lyd og videoer. Her vil jeg især pege på to typer af applikationer, linksamlingsværktøjer og lyd-, og videodelingstjenester.

Hjemmesiden del.icio.us  er en linksamlingsservice, det vil sige en samling af brugeres ’Foretrukne’ (links), som kan bruges til at:

  • Gemme links til favoritartikler, til blogs, musik, opskrifter mm. – og have nem adgang til dem fra hvilken som helst computer med internetadgang.
  • Dele sine links med venner, familie og kolleger mv.
  • Opdage nye ting. Alle links på del.icio.us er andres ’Foretrukne’ og del.icio.us er derfor fuld af links til brugbar information, underholdning, teknikker mv.

På hjemmesiden er det muligt at knytte nøgleord til sine bogmærker, og man kan se, hvilke links ens netværk finder interessante.

Med hensyn til lyddeling er podcasting en sammentrækning af iPod og broadcasting og er en metode, hvorpå man kan udgive og hente lydfiler på nettet. Podcasting afskiller sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente andres. Med andre ord er podcasts udsendelser, som uploades til nettet, hvorefter de lyttere, som abonnerer på dem, automatisk kan få dem overført til deres computer, når de vil. Herefter kan man lytte eller se den pågældende fil og overføre den til sin bærbare MP3-afspiller, så de kan se eller høre udsendelsen uafhængigt af sted .

Videodeling, også kaldet videoblogs, refererer til hjemmesider eller software, hvor brugerne kan distribuere og dele videoer. De fleste af disse steder er gratis for brugerne at benytte, og mange af dem giver mulighed for enten at dele videoerne privat eller offentligt. En af de mest udbredte sider for videodeling er Youtube.com, hvor brugerne kan bedømme og kommentere på hinandens videoer.

I virksomhedssammenhæng er et af de mest berømte eksempler på videoblogging nok Robert Scoble og hans videoprojekt i Microsoft, Channel 9, som blev virkeligt populært. På siden sendes, fuldt tilgængeligt for hele verden og med mulighed for at kommentere, bl.a.  interviews med udviklere fra virksomheden med mulighed for at kommentere, der gør at seerne – kunder såvel som andre medarbejdere – føler de får et reelt indblik i hvad der sker hos Microsoft.
  
Create – skab sammen med de andre
I forlængelse af det, er det på sociale medier brugerne, der skaber indholdet. Jo flere brugere der deltager, jo bedre bliver applikationen som oftest. Grundtanken i denne egenskab ved sociale medier bygger på James Surowiecki begreb Wisdom of crowds:

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.” (James Surowiecky (2004))

Det gælder altså skabe en kontekst, der faciliterer at en gruppes kollektive intelligens kan komme i spil. Især wikis er kendt for at være en applikation der ”høster” denne kollektive intelligens. Wiki er forkortelsen af wiki wiki, som betyder ’hurtig’ på hawaiiansk og er en over ti år gammel teknologi, der af opfinderen blev kaldt ”den simpleste online database der eksisterer”. En wiki er en hjemmeside, som tillader alle brugere af oprette, vedligeholde og redigere dokumenter i samarbejde med andre brugere. En wiki gør det på den måde muligt for grupper at organisere og dele indhold og viden, hvorfor flere virksomheder og organisationer er begyndt at benytte wiki-teknologien som intranet frem for et traditionelt webmaster-administreret intranet, som bogprojekt eller som samarbejdsplatform mellem organisation og borgere. Det mest berømte eksempel på en wiki er Wikipedia , der ved hjælp af wiki-teknologien er blevet en verdensomspændende brugerredigeret encyklopædi.

Også weblogs er en applikation, der inddrager brugeren til at være medskaber, som i øjeblikket er populært at implementere i danske virksomheder. Weblogs – eller blogs – er personlige hjemmesider med potentiale for samtale. Mange blogs linker til andre blogs og indgår på den måde i netværk med andre brugere. På weblogs kan læserne kommentere på det, der skrives, og på den måde bliver weblogs til hjemmesider med plads til samtaler. Teknikken bag en weblog er brugervenlig, meget ofte gratis og let at gå til. Det er altså hverken teknisk svært eller omkostningsfuldt at påbegynde en blog. Det svære ved blogging er at opbygge en god blog, som er interessant, personlig og vedkommende for læserne, men som samtidig stadig er sjov at skrive for bloggeren. Noget af det vigtigste, når en person blogger, er, at vedkommende finder sin personlige stemme og bruger den som et aktivt redskab på bloggen. En åben skrivestil i et dagligdags sprog er en god vej frem mod kontakt til og dialog med læserne – det er igennem dialogen, at bloggen får mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud.

Remix – bland til noget nyt
Remix er en både kulturel og teknisk trend , som er startet i musikverdenen, hvor man tager to eller flere stykker musik og mixer til et nyt. På et overordnet plan handler det igen om, at man som bruger har indflydelse på de services og applikationer man benytter, fx ved at man kan integrere en applikation i en anden. Et godt eksempel på det er tidligere omtalte webbaserede RSS-læser Netvibes, som mange bruger som deres startside. Den fungerer på den måde, at man selv vælger hvilke nyheder, weblogs, vejrudsigter osv. man vil se på siden, man integrerer altså en hel masse andre hjemmesider ind i sin startside. Et andet eksempel er status-opdateringstjenesten Twitter, hvor man enten via sms eller servicens hjemmeside fortæller hvad man foretager sig, og på den måde kan man følge med i hvad alle, man kender, laver (forudsat, naturligvis, at de også bruger tjenesten). Da den sociale netværkside Facebook tilbyder en lignende service, er det nu muligt at integrere sin Twitter status-opdatering direkte på Facebook:

                               

Twitter status på Facebook

På det mere udviklingsorienterede plan er det mest markante eksempel på remix nok mashups. Mashups er et fænomen, der stadig er under udvikling, og selvom nogle mener, at selvom en virkelig nyttig mashup måske endnu ikke har set dagens lys, kan det ofte være ud af eksperimenter af denne type, der kan opstå nyskabelser. Ved at bruge denne teknik kan allerede eksisterende websteder kombineres til nye og unikke applikationer, som er helt uafhængige it-platforme. Et interessant dansk eksempel på en mashup er den danske Døgnrapporten , som ud fra data fra Københavns Politis døgnrapport viser hvilke forbrydelser, der er blevet begået hvor på et kort over København.

Networking – mød mennesker
Betegnelsen sociale medier betoner i sig selv det sociale, det vil sige (bredt forstået) interaktion mellem mennesker, hvilket derfor må opfattes som et overordnet karakteristika ved sociale medier – på tværs af de andre egenskaber. I lyset af den stigende tendens til interesse for netop social netværksdannelse, har jeg dog taget det med som en selvstændig egenskab. Her er sociale netværkssider naturligt nok den mest fremtrædende type applikation.

På engelsk kan man skelne mellem social network sites og social networking sites, hvor fokus på sidstnævnte er på at møde nye mennesker, fx med udgangspunkt i en specifik interesse:

” … it can and has be expanded to refer to any site that allows people to communicate with people that they don’t know, including dating sites, chatrooms, community sites, and bulletin boards” (Dana Boyd (2007))

Derimod er social network sites sider, hvor man holder kontakt til dem, man allerede kender:

“…services that allow individuals to construct a public or semi-public profile within a bounded system that displays a formally articulated list of their relationships to other users of the system”  (Dana Boyd (2007))

Jeg mener ikke at vi på dansk – endnu – på samme måde italesætter begrebet og skelner mellem, om man udelukkende netværker med andre, man ikke har mødt offline, eller om man udelukkende netværker med dem man i forvejen kender. Jeg er kun stødt på én dansk betegnelse: sociale netværkssider, som dækker over en kategori af hjemmesider, hvor man opretter en profil, der indeholder informationer som alder, køn, interesser og evt. et billede. Derudover er det muligt på sociale netværkssider at liste andre profiler som sine ”venner” eller ”kontakter”, og her er der to typer sider: dem, hvor kontakten skal bekræftes af modparten, som eksempelvis LinkedIn  og dem, hvor man kan vise sin anerkendelse ved at linke til en person, uden at personen behøver linke tilbage, som eksempelvis danske Kommunikationsforum. Man kan desuden skrive kommentarer på andres profiler, og på den måde bliver profilerne en blanding af brugernes egen beskrivelse af sig selv og hvad andre siger om dem. Tidligere nævnte Facebook er formentlig en af de kraftigst ekspanderende sociale netværksider i Danmark i øjeblikket.

Et interessant eksempel på en social netværksside i en organisationskontekst er, at København Kommune i 2008 åbner kbh.dk ud fra et ønske om at gøre København til en mere social by. På siden skulle det blive muligt at oprette en profil og indgå i sociale relationer på baggrund af fælles interesser, hvorefter man så skulle kunne mødes på mødesteder rundt omkring i København . Der skulle også blive mulighed for at udveksle sociale ressourcer ved fx at tilbyde sig som frivillig.

Reklamer

februar 14, 2008 at 9:17 pm 3 kommentarer

Så går patientnetværkene i luften

Så blev det idag, hvor vores speciale blev til virkelighed og seks forskellige patientgrupper nu kan kommunikere med hinanden via patientnetværk (vi har været initiativtagere for den ene af de seks grupper: korttarmspatienterne). Nogen så måske Katrine Kirk i Go’ morgen Danmark fortælle om det imorges – i eftermiddag er der indvielse hos de Danske Regioner.

Selvom det ikke er blevet helt som vi havde forestillet os, synes jeg det er værd at være stolt over, at vores idé trods alt ikke bare er endt i en skrivebordskuffe et sted. Samtidigt kan jeg da kun glæde mig over at korttarmspatienterne – som var den gruppe af patienter vi tog udgangspunkt i, i vores kvalitative undersøgelse – nu har en platform hvor de kan kommunikere, interagere og dele oplysninger med hinanden. Det var tiltrængt! Jeg håber selvfølgelig også, de andre patientgrupper får glæde af netværkene, og af at de nu kan udveksle erfaringer med hinanden og ikke kun med det sundhedsfaglige personale. Og hvem ved, måske udvikler patientnetværkene sig med tiden og får integreret nogle af alle de interessante features vi havde tænkt ind i konceptet.

I mit speciale kan du læse mere om vores koncept, om patientnetværk og om hvordan man kan bruge web 2.0 i sundhedssektoren. Du kan også læse artiklen i Dagens Medicin/Computerworld om at Netfællesskaber giver bedre livskvalitet, hvor jeg prøver at udtale mig klogt om emnet 🙂

januar 18, 2008 at 11:33 am 3 kommentarer

Løbet tør for ord?

En af mine trofaste læsere har spurgt mig om jeg mon er løbet tør for ord, siden der er lidt stille her på bloggen i øjeblikket. Nej, det er jeg ikke! Men jeg har lært et par nye:

Det ene er Vuggestuepest. Når man har trukket den længe nok, og barslen er ved at lakke mod enden, så begynder indkøring i vuggestue. Det siger sig selv. Det med pesten betyder at ens barn bliver syg. Det havde man regnet med. Så bliver man selv syg. Det havde man frygtet. Så bliver ens barn syg igen. En gang til. Så bliver man selv syg igen. Så tager ens barn en tur til – samtidigt med man selv lige snupper en gang mere. Modgang gør stærk. Nu har vi forhåbentligt Valbys stærkeste immunforsvar.

Det andet ord jeg har lært er Webpedel. Eller jeg har egentlig fundet på det selv. Det handler om at man tager en kæmpe portal i den ene hånd og en kost i den anden – og så bliver resultatet forhåbentlig en bunke let forståelig og let tilgængelig forbrugerinformation. Til den strategiske del af arbejdet har jeg oprettet en PBwiki, som min makker MP og jeg holder hinanden opdateret i. Smartere end at sende emails – men jeg forestiller mig at andre wikis kunne gøre arbejdet bedre? Eksempelvis en Mediawiki, som er den wikisoftware Wikipedia er bygget op i. 

november 14, 2007 at 8:17 am Skriv en kommentar


Ord, ord, ord

Jeg kan virkeligt godt lide ord. Jeg kan lide at skrive dem, sige dem, tænke dem, og ikke mindst at kløve dem. Det gør jeg her.

Ord jeg har skrevet

Mine ord på Twitter

Feeds