Hvad vil I opnå med sociale medier?

Al den her snak om web 2.0, sociale medier, hvad de kan, hvor mange muligheder virksomheder og organisationer har for at skabe relationer og indgå i dialog; Det kan nogle gange virke lidt diffust, og jeg tænker at man på mange webredaktioner rundt omkring står med en stor lyst til at kaste sig ud i alt det her – men uden helt at vide hvad det kan bruges til, og hvad genvinsten kunne være.

Det er min (og sikkert mange andres) overbevisning, at alle on- såvel som offline kommunikationsprojekter bliver stærkere og bedre ved at hvile på en strategi, et mål der bygger på et afdækket kommunikationsbehov. Jeg satte mig derfor for i mit projekt her i efteråret, kort at ridse op hvad sociale medier kan i en organisation eller virksomhed. Min tanke var, at hvis man gør sig klart, hvad sociale medier kan, kan man bedre få et billede af, om det matcher noget af det man gerne vil med kommunikationen. Men det er selvfølgelig på ingen måde en udtømmende liste, blot ment som lidt inpiration.

Produktudvikling
Sociale medier kan være nyttige til produktudvikling. Virksomheden eller organisationen kan få inputs direkte fra kunderne om hvordan et produkt eller en service bliver brugt, og hvem der bruger det. En mulighed er også at lade brugerne deltage i videreudviklingen af produkter eller services, som it-leverandøren Dell der på baggrund af deres Idea Storm, hvor kunder kan komme med deres egen idé samt stemme på andres, nu tilbyder PC’ere med styresystemet Ubuntu (som bygger på Linux ).

Marketing
Et andet område hvor man kan drage fordel af sociale medier er til marketing. Via sociale medier har organisationen eller virksomheden mulighed for at åbne op, så interessenter føler sig tættere på den, og samtidigt lade kunderne selv få lov at føre ordet.

Intern videndeling
Internt kan sociale medier bruges til at dele viden mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Som i relationen til kunderne kan ledelsen fremstå mere åben, og som nogen man kan snakke med, samtidigt med den får værdifuldt input omkring organisationen eller virksomheden.

Rekruttering
I Human Ressources-sammenhænge kan sociale medier bruges til at vise, at arbejdspladsen er attraktiv ved at den fremstår visionær og som et sjovt sted at arbejde – mange synes, at de ofte lidt legende elementer som eksempelvis dynamiske brugergrænseflader og muligheder for social interaktion i sociale medier er sjove. Samtidigt kan man også bruge sociale netværkssider til at rekruttere de rette ansatte gennem anbefalinger fra pålidelige kilder

Kommunikationsbehovet – som jeg mener kommunikationsprojekter bliver stærkere af at bygge på – kan altså sagtens være et behov i virksomheden, og ikke kun ligge hos fx kunderne eller kommende medarbejdere (det er jo netop det, der gør sociale medier så interessante: at det vender op og ned på hvem der er modtager og hvem der er afsender). Et behov kunne fx være: ”vi har brug for at få inputs fra vores kunder for at kunne udvikle et nyt innovativt produkt” eller: ”vi kunne godt tænke os at fremstå som en spændende arbejdsplads og tiltrække medarbejdere gennem andre kanaler end vi har prøvet før”.

Jeg har hentet inspiration til afsnittene om hvad sociale medier kan i virksomheder i et oplæg Andreas Johannesen har holdt i en større dansk industrikoncern – jeg har desværre endnu ikke selv haft fornøjelsen af at høre ham, men fandt oplægget på hans blog.

Mashup eller ikke at mashup

Hvornår er noget et mashup? Skal der være to datakilder, og skal de begge være eksterne? Er noget et mashup, lige så snart man viser det på et kort?

Det kan man sikkert bruge lang tid på at diskutere. Og det er også vigtigt. Man skal vide hvad man snakker om, når man snakker om det. Men i mine øjne er pointen med mashups netop, at det er en fremragende måde at vise sine data på. Nogle ting er bare nemmere at forklare og forstå i billeder end i ord (desværre når man nu er ordfan). Derudover kan det bare blive helt rigtigt smukt, når man visualiserer nogle eller tørre facts. Og enhver ved jo at man performer bedre, hvis man bliver påvirket positivt. Det vil sige, at brugerens hjerne simpelthen kører i et lidt højere gear, hvis det hele er lidt lækkert at se på. Så gør dine data visuelle, og gør dem nemmere at forstå.

Hvis du er til visuelle data, så læs den her helt vildt omfattende liste som Sarah Perez har lavet.

Remix din rejse

Jeg har tidligere snakket lidt om at en udbredt web-tendens i øjeblikket er remix. Tag to eller flere ting og remix dem til noget nyt. De to ting kan fx være to datakilder. Så har du et mashup. Jeg har også tidligere været inde på, at “rejse” er et virkeligt fantastisk ord.

Derfor var min lykke og fryd stor, da jeg opdagede TripTouch, et rejsemashup. Til dem, der endnu ikke helt har fået påskerejsen i hus, er der her mulighed for at booke hotel, oploade og se andres billeder, se vejret, booke flybilletter, se events mm. Udover det kan man som ægte globetrotter registrere sine rejser rundt i et område og dele dem med “verden og dine venner”. Jeg synes, det er en super idé, og i virkeligheden meget oplagt. Dog virkede flybookningen ikke fra København, og jeg var lidt skuffet over, at det var lidt småpebrede hoteller, den kunne foreslå mig i Barcelona. Lige til den målgruppe, der ville sidde og netværke med andre rejsende, og plotte rejser og billeder ind, synes jeg det er ramt lidt ved siden af.

Men, en super fed idé med hensyn til funktionaliteter, som jeg håber med tiden bliver forbedret med bedre datakilder. Specielt ville nogle mere brugerbaserede inputs mht. overnatning, a la min gode ven Lonely Planet, være ret oplagt at bruge. Og hvis min profil så kunne blive integreret med min citys I’ve visited på min FB, så ville jeg godt gide bruge tiden på at plotte min rejser ind (og måske gider jeg det godt alligevel). 

Ord vi elsker at hade og elske

Når man nu så godt kan lide at snakke meget om ord, skulle man tro det var nemt at finde et par stykker, man hader. Men jeg synes det er svært!

Nu er hade jo et vældigt slagfærdigt ord, og måske burde jeg kunne mønstre bare en lille smule irritation over enkelte af udtrykkene. Men nej, jeg synes, udvikling holder, og at sprog er mest korrekt og lækkert sådan som det bliver brugt! Jeg læste jo på et tidspunkt italiensk, faktisk så lang tid, så jeg har en hel uddannelse i det. På italiensk har man noget der hedder konjunktiv. Det er sådan en lidt ‘hvis-det-var-at-det-var’-tid man kan bøje verberne i. Ret svært. Den var de unge italienere begyndt at droppe! Sådan noget frygteligt rod, at en kæmpe stor del af den italienske befolkning talte og endnu værre skrev ukorrekt italiensk.

Måske vi i stedet for skulle lave en liste over ord og udtryk vi elsker at elske. Jeg starter gerne (og undskylder på forhånd alle de udtryk jeg direkte har hapset fra andre, men som jeg altså synes er fede. Listen kan også være udtryk man synes er rare at høre på og ikke kun selv sige):

• En stor sovseskande fyldt med love
• Feriarmar (skal vi tage ud at rejse/giv mig en…)
• Feedt
• Wasaaa (hvad så)
• Sejt
• Hvis det var, at det var…
• De lange (om 1000 kr. sedler)
• Seriøst (?)
• Kaching
• 2300 Superior
• Optur
• Lillefredag
• ÆSKER!
• Big button strategy
• Deal!
• Yaas, evt. yassos (ja)
• Trutterut
• Kratterat (noget med at blive kløet på ryggen)
• Bib (kort for Bibbarmus, Carmens navn før hun blev til Carmen)
• ROOOSKILDE
• Pizza
• Rom
• Jazz
• Done
• Drømme!
• Koptårkaffe (eller bare kaf’ og the’e)
• Rocker- (som i Råkkermeget)
• Skide- (som i Skidelækkert)
• Sovetryne
• Diskurs
• Onomatopoietikon (lydord)
• Fænomenologi (SÅ lyder man klog)
• Jeg skal til demo på rådderen
• Azzååå [løftet kroget pegefinger]
• Fesen
• Loren
• Lurevorn
• Lurepasse

Det var ikke særlig mange er da ved at blive til en ordentlig stak… Hvad skal der mere på?

Afstemningen (den kedelige) fandt jeg i øvrigt i KKort update.