Hvad kan de så, de der sociale medier?

I mit sidste indlæg snakkede jeg lidt om hvordan man kan definere sociale medier, og hvorfor det som begreb adskiller sig fra web 2.0. Jeg feeder jo min blog ovre på K-forum, hvilket gav anledning til nogle interessante spørgsmål – og understregede hvor vigtigt det er at huske at ethvert blogindlæg er sin egen lille kommunikationskontekst. Derfor: i øjeblikket poster jeg bidder af et projekt jeg skrev i efteråret. Projektet hedder “It-projektledelse af sociale medier” og mundede ud i en række anbefalinger til virksomheder og organisationer, der overvejer at implementere et socialt medie.

Jeg lovede også sidst, at jeg ville komme lidt ind på hvad man så egentlig kan bruge de her sociale medier til. En af dem, jeg interviewede til projektet, er Morten Gade, som er en af bagmændene til MitKBH. Dette afsnit er stærkt inspireret af hans måde at se sociale medier på – han kalder det selv tyveri fra rundt omkring – selvfølgelig med mine egne overvejelser tilføjet og flettet ind.

Jeg fremhæver her en række egenskaber , som jeg mener, er de mest centrale at have sig for øje, hvis man vil udnytte potentialet i sociale medier til fulde. Flere af de applikationer, som jeg nævner undervejs, er kendetegnet ved flere af de følgende egenskaber, men jeg har så vidt muligt nævnt dem under den egenskab, som jeg mener, de er det mest karakteristiske eksempel for. Eksemplerne skal derfor heller ikke ses som en udtømmende liste over typer af sociale medier, men blot som eksempler til inspiration.

Share – del dit indhold
På sociale medier deler brugerne deres indhold, det vil sige alt fra informationer, viden og holdninger til billeder, lyd og videoer. Her vil jeg især pege på to typer af applikationer, linksamlingsværktøjer og lyd-, og videodelingstjenester.

Hjemmesiden del.icio.us  er en linksamlingsservice, det vil sige en samling af brugeres ’Foretrukne’ (links), som kan bruges til at:

• Gemme links til favoritartikler, til blogs, musik, opskrifter mm. – og have nem adgang til dem fra hvilken som helst computer med internetadgang.
• Dele sine links med venner, familie og kolleger mv.
• Opdage nye ting. Alle links på del.icio.us er andres ’Foretrukne’ og del.icio.us er derfor fuld af links til brugbar information, underholdning, teknikker mv.

På hjemmesiden er det muligt at knytte nøgleord til sine bogmærker, og man kan se, hvilke links ens netværk finder interessante.

Med hensyn til lyddeling er podcasting en sammentrækning af iPod og broadcasting og er en metode, hvorpå man kan udgive og hente lydfiler på nettet. Podcasting afskiller sig fra andre udgivelsesmetoder ved, at lydfilerne almindeligvis stilles til rådighed via et RSS-feed. Dette gør det muligt, på en nem måde, at offentliggøre sine egne radioudsendelser samt hente andres. Med andre ord er podcasts udsendelser, som uploades til nettet, hvorefter de lyttere, som abonnerer på dem, automatisk kan få dem overført til deres computer, når de vil. Herefter kan man lytte eller se den pågældende fil og overføre den til sin bærbare MP3-afspiller, så de kan se eller høre udsendelsen uafhængigt af sted .

Videodeling, også kaldet videoblogs, refererer til hjemmesider eller software, hvor brugerne kan distribuere og dele videoer. De fleste af disse steder er gratis for brugerne at benytte, og mange af dem giver mulighed for enten at dele videoerne privat eller offentligt. En af de mest udbredte sider for videodeling er Youtube.com, hvor brugerne kan bedømme og kommentere på hinandens videoer.

I virksomhedssammenhæng er et af de mest berømte eksempler på videoblogging nok Robert Scoble og hans videoprojekt i Microsoft, Channel 9, som blev virkeligt populært. På siden sendes, fuldt tilgængeligt for hele verden og med mulighed for at kommentere, bl.a.  interviews med udviklere fra virksomheden med mulighed for at kommentere, der gør at seerne – kunder såvel som andre medarbejdere – føler de får et reelt indblik i hvad der sker hos Microsoft.
  
Create – skab sammen med de andre
I forlængelse af det, er det på sociale medier brugerne, der skaber indholdet. Jo flere brugere der deltager, jo bedre bliver applikationen som oftest. Grundtanken i denne egenskab ved sociale medier bygger på James Surowiecki begreb Wisdom of crowds:

“Under the right circumstances, groups are remarkably intelligent, and are often smarter than the smartest people in them. Groups do not need to be dominated by exceptionally intelligent people in order to be smart. Even if most of the people within a group are not especially well-informed or rational, it can still reach a collectively wise decision.” (James Surowiecky (2004))

Det gælder altså skabe en kontekst, der faciliterer at en gruppes kollektive intelligens kan komme i spil. Især wikis er kendt for at være en applikation der ”høster” denne kollektive intelligens. Wiki er forkortelsen af wiki wiki, som betyder ’hurtig’ på hawaiiansk og er en over ti år gammel teknologi, der af opfinderen blev kaldt ”den simpleste online database der eksisterer”. En wiki er en hjemmeside, som tillader alle brugere af oprette, vedligeholde og redigere dokumenter i samarbejde med andre brugere. En wiki gør det på den måde muligt for grupper at organisere og dele indhold og viden, hvorfor flere virksomheder og organisationer er begyndt at benytte wiki-teknologien som intranet frem for et traditionelt webmaster-administreret intranet, som bogprojekt eller som samarbejdsplatform mellem organisation og borgere. Det mest berømte eksempel på en wiki er Wikipedia , der ved hjælp af wiki-teknologien er blevet en verdensomspændende brugerredigeret encyklopædi.

Også weblogs er en applikation, der inddrager brugeren til at være medskaber, som i øjeblikket er populært at implementere i danske virksomheder. Weblogs – eller blogs – er personlige hjemmesider med potentiale for samtale. Mange blogs linker til andre blogs og indgår på den måde i netværk med andre brugere. På weblogs kan læserne kommentere på det, der skrives, og på den måde bliver weblogs til hjemmesider med plads til samtaler. Teknikken bag en weblog er brugervenlig, meget ofte gratis og let at gå til. Det er altså hverken teknisk svært eller omkostningsfuldt at påbegynde en blog. Det svære ved blogging er at opbygge en god blog, som er interessant, personlig og vedkommende for læserne, men som samtidig stadig er sjov at skrive for bloggeren. Noget af det vigtigste, når en person blogger, er, at vedkommende finder sin personlige stemme og bruger den som et aktivt redskab på bloggen. En åben skrivestil i et dagligdags sprog er en god vej frem mod kontakt til og dialog med læserne – det er igennem dialogen, at bloggen får mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud.

Remix – bland til noget nyt
Remix er en både kulturel og teknisk trend , som er startet i musikverdenen, hvor man tager to eller flere stykker musik og mixer til et nyt. På et overordnet plan handler det igen om, at man som bruger har indflydelse på de services og applikationer man benytter, fx ved at man kan integrere en applikation i en anden. Et godt eksempel på det er tidligere omtalte webbaserede RSS-læser Netvibes, som mange bruger som deres startside. Den fungerer på den måde, at man selv vælger hvilke nyheder, weblogs, vejrudsigter osv. man vil se på siden, man integrerer altså en hel masse andre hjemmesider ind i sin startside. Et andet eksempel er status-opdateringstjenesten Twitter, hvor man enten via sms eller servicens hjemmeside fortæller hvad man foretager sig, og på den måde kan man følge med i hvad alle, man kender, laver (forudsat, naturligvis, at de også bruger tjenesten). Da den sociale netværkside Facebook tilbyder en lignende service, er det nu muligt at integrere sin Twitter status-opdatering direkte på Facebook:

                               

På det mere udviklingsorienterede plan er det mest markante eksempel på remix nok mashups. Mashups er et fænomen, der stadig er under udvikling, og selvom nogle mener, at selvom en virkelig nyttig mashup måske endnu ikke har set dagens lys, kan det ofte være ud af eksperimenter af denne type, der kan opstå nyskabelser. Ved at bruge denne teknik kan allerede eksisterende websteder kombineres til nye og unikke applikationer, som er helt uafhængige it-platforme. Et interessant dansk eksempel på en mashup er den danske Døgnrapporten , som ud fra data fra Københavns Politis døgnrapport viser hvilke forbrydelser, der er blevet begået hvor på et kort over København.

Networking – mød mennesker
Betegnelsen sociale medier betoner i sig selv det sociale, det vil sige (bredt forstået) interaktion mellem mennesker, hvilket derfor må opfattes som et overordnet karakteristika ved sociale medier – på tværs af de andre egenskaber. I lyset af den stigende tendens til interesse for netop social netværksdannelse, har jeg dog taget det med som en selvstændig egenskab. Her er sociale netværkssider naturligt nok den mest fremtrædende type applikation.

På engelsk kan man skelne mellem social network sites og social networking sites, hvor fokus på sidstnævnte er på at møde nye mennesker, fx med udgangspunkt i en specifik interesse:

” … it can and has be expanded to refer to any site that allows people to communicate with people that they don’t know, including dating sites, chatrooms, community sites, and bulletin boards” (Dana Boyd (2007))

Derimod er social network sites sider, hvor man holder kontakt til dem, man allerede kender:

“…services that allow individuals to construct a public or semi-public profile within a bounded system that displays a formally articulated list of their relationships to other users of the system”  (Dana Boyd (2007))

Jeg mener ikke at vi på dansk – endnu – på samme måde italesætter begrebet og skelner mellem, om man udelukkende netværker med andre, man ikke har mødt offline, eller om man udelukkende netværker med dem man i forvejen kender. Jeg er kun stødt på én dansk betegnelse: sociale netværkssider, som dækker over en kategori af hjemmesider, hvor man opretter en profil, der indeholder informationer som alder, køn, interesser og evt. et billede. Derudover er det muligt på sociale netværkssider at liste andre profiler som sine ”venner” eller ”kontakter”, og her er der to typer sider: dem, hvor kontakten skal bekræftes af modparten, som eksempelvis LinkedIn  og dem, hvor man kan vise sin anerkendelse ved at linke til en person, uden at personen behøver linke tilbage, som eksempelvis danske Kommunikationsforum. Man kan desuden skrive kommentarer på andres profiler, og på den måde bliver profilerne en blanding af brugernes egen beskrivelse af sig selv og hvad andre siger om dem. Tidligere nævnte Facebook er formentlig en af de kraftigst ekspanderende sociale netværksider i Danmark i øjeblikket.

Et interessant eksempel på en social netværksside i en organisationskontekst er, at København Kommune i 2008 åbner kbh.dk ud fra et ønske om at gøre København til en mere social by. På siden skulle det blive muligt at oprette en profil og indgå i sociale relationer på baggrund af fælles interesser, hvorefter man så skulle kunne mødes på mødesteder rundt omkring i København . Der skulle også blive mulighed for at udveksle sociale ressourcer ved fx at tilbyde sig som frivillig.

Hvad er sociale medier?

Nu har jeg snakket lidt om brug af begreberne web 2.0 og sociale medier. Og givet mit bud på hvilke centrale tendenser web 2.0 dækker over. Jeg har også diskuteret begreberne afsender, bruger og målgruppe. Nu kommer turen så til at snakke lidt mere om sociale medier – hvad er det egentlig for noget?

En udbredt misforståelse er, at et medie kan være socialt i sig selv. Implementer en blog, og voilá så er dialogen og brugerinddragelsen igang. Helt så nemt er det ikke. Lad mig uddybe:

Hvor web 2.0 dækker over mange forskellige tendenser, ligger det i betegnelsen sociale medier, at det fokuserer mere snævert på det sociale paradigme, og de egenskaber det omfatter. I modsætning til web 2.0 henviser begreberne sociale medier og social software heller ikke til noget nyt, på den måde at det er afgrænset bagud i tid, selvom mange dog er enige om, at der er sket en kraftig vækst på området indenfor de sidste 4-5 år. Hvor betegnelsen web 2.0 begrænser sig til webbaserede applikationer kan sociale medier – og social software – være applikationer ikke kun på internettet men også andre platforme, eksempelvis mobiltelefoner.

For at afklare begrebet sociale medier påpeger Clay Shirky, at der er mange forskellige kommunikationsmønstre, som internettet understøtter, principielt kan man opdele dem i 1) punkt-til-punkt tovejskommunikation, som vi kender fra fx telefonen, 2) en-til-mange kommunikation – som man også kalder broadcast, altså kommunikationsmønstret vi kender fra massemedier  – og endelig er der mange-til-mange tovejs kommunikation, eller gruppeinteraktion. Måske det giver mening at se mønstrene i denne lille enkle model:

Sociale medier – eller social software – er altså i en meget enkel definition de medier, der understøtter det sidste kommunikationsmønster. Selvom man kan se masser af eksempler på at software eller medier, der understøtter gruppeinteraktion, bliver brugt til at kommunikere i et af de andre mønstre og netop ikke udnytter deres fulde potentiale.

I næste indlæg vil jeg komme lidt nærmere ind på de specifikke egenskaber, jeg mener, sociale medier har – krydret med lidt eksempler. Jeg vil først og fremmest fortælle, hvordan jeg mener, man med sociale medier kan: Share, Create, Remix & Network…

Så går patientnetværkene i luften

Så blev det idag, hvor vores speciale blev til virkelighed og seks forskellige patientgrupper nu kan kommunikere med hinanden via patientnetværk (vi har været initiativtagere for den ene af de seks grupper: korttarmspatienterne). Nogen så måske Katrine Kirk i Go’ morgen Danmark fortælle om det imorges – i eftermiddag er der indvielse hos de Danske Regioner.

Selvom det ikke er blevet helt som vi havde forestillet os, synes jeg det er værd at være stolt over, at vores idé trods alt ikke bare er endt i en skrivebordskuffe et sted. Samtidigt kan jeg da kun glæde mig over at korttarmspatienterne – som var den gruppe af patienter vi tog udgangspunkt i, i vores kvalitative undersøgelse – nu har en platform hvor de kan kommunikere, interagere og dele oplysninger med hinanden. Det var tiltrængt! Jeg håber selvfølgelig også, de andre patientgrupper får glæde af netværkene, og af at de nu kan udveksle erfaringer med hinanden og ikke kun med det sundhedsfaglige personale. Og hvem ved, måske udvikler patientnetværkene sig med tiden og får integreret nogle af alle de interessante features vi havde tænkt ind i konceptet.

I mit speciale kan du læse mere om vores koncept, om patientnetværk og om hvordan man kan bruge web 2.0 i sundhedssektoren. Du kan også læse artiklen i Dagens Medicin/Computerworld om at Netfællesskaber giver bedre livskvalitet, hvor jeg prøver at udtale mig klogt om emnet 🙂

Web 2.0 – centrale tendenser

Som jeg snakkede om sidst er web 2.0 et temmelig omdiskuteret begreb, men jeg mener alligevel, at begrebet dækker over en række tendenser, som kommer til at betyde en hel del for den måde, vi vil kommunikere online i de kommende år.

Jeg har diskuteret det her en del med Mads-Peter, min web-pedel kollega, jeg har skrevet om det i mit speciale og – som trofaste læsere ved – sakser jeg i øjeblikket bidder af min opgave her på bloggen – og nu også afsnittet om det, jeg ser som de mest centrale web 2.0 tendenser:

Det tekniske paradigme
Hvis man ser på den rent tekniske side af web 2.0 teknologier, så er nogle af fællestrækkene:

• Brugerne ejer deres egne data på siden, og kan ændre dem, som det passer dem – og dataene er nemme og hurtige at få ind og ud af systemet, f.eks. via RSS. RSS som står for Really Simple Syndication , og kan fra et brugerperspektiv betragtes som en slags dynamisk bogmærke. RSS bruges til at gøre det nemmere at følge med i flowet på enten weblogs eller ofte opdaterede hjemmesider, som fx nyhedssider, uden man behøver at besøge siden. Det fungerer på den måde, at en hjemmeside eller weblog tilbyder et ”feed” (en syndikering), i en XML-version, som er specielt indrettet til, at RSS læsere kan læse koden.
• Web 2.0 teknologierne er rich internet applications, hvilket vil sige at applikationerne er webbaserede, og brugeren derved slipper for at installere software. Alligevel har applikationerne de samme features og funktionaliteter som desktopapplikationer. Dette er det, man refererer til, når man bruger udtrykket: ”network as a platform”. Et eksempel på det er Google Dokumenter , hvor man bl.a. kan oprette og redigere dokumenter online. 
• Derudover har de en dynamisk frem for statisk visning af indhold, associeret med brugerens forespørgsel f.eks. via nøgleord. Nøgleord eller tagging bruges fx på billeddelingssiden Flickr, og er en form for fælles kategorisering af sider. Da man frit kan vælge hvilket ord, man vil associere med en side eller et billede, i stedet for at skulle vælge ud fra forudbestemte kategorier, mener nogen kategoriseringen kommer til at minde mere, om den måde vores hjerne arbejder.
• Mange web 2.0 teknologier har også en dynamisk brugergrænseflade, der giver brugeren mulighed for at have øjeblikkelig indflydelse på den visuelle opbygning. Dynamiske brugergrænseflader kan være udviklet i AJAX, som er en web-udviklingsteknik, der bl.a. sikrer, at applikationen hele tiden kan udveksle små mængder data med den bagvedliggende server, så hele hjemmesiden ikke behøver blive genindlæst, hver gang brugeren forespørger en ændring . Et eksempel på en web 2.0 applikation med en dynamisk brugergrænseflade er den webbaserede RSS-læser Netvibes, hvor man uden at skulle vente på at siden bliver genindlæst, kan flytte de forskellige elementer rundt på siden ved at trække dem med musen.

Det visuelle designparadigme
Web 2.0 fænomenet har også ført en visuel stil med sig, og det er nu muligt at vurdere designet på en hjemmeside noget som værende ”meget web 2.0-agtigt”. Der er sikkert mange holdninger til hvad denne stil indebærer, men hvis man skal pege på noget der går igen, så ser det bl.a. ud til, at fontene Verdana og Helvettica er populære. Derudover indbefatter stilen elementer som simpelt layout og navigation, let-aflæselige ikoner, refleksioner, stjernebadges, store logoer, brug af stærke farver og meget mere.    

Betaparadigmet
Mange web 2.0 applikationer bliver lanceret i det, man kalder evig beta (eller perpetual beta) , hvilket vil sige, at applikationen går i luften før den reelt er færdig – og måske aldrig bliver helt færdig. Evig beta handler om, at inddrage brugerne som medudviklere, en tankegang der viser at man tager brugernes input alvorligt, og samtidigt arbejder i en stadig iterativ  udvikling af applikationen. Det kræver dog at man tydeligt gør opmærksom på at applikationen er i beta, da brugerne ellers kan blive forvirrede over at de fejl og mangler de støder på og være klar over at deres input er værdsatte.

Forretningsmodel
Nogle mener, at fænomenet Web 2.0 blot er betegnelsen for en ny forretningsmodel, som har til formål at tjene penge på brugernes evne til at producere indhold til nettet. Flere har tjent millionbeløb ved at opbygge en hjemmeside med et ualmindeligt højt antal brugere for efterfølgende at sælge det videre.

Andre taler om the long tail som handler om det skift, der er på vej – bl.a. på internettet – fra at det udeukkende har været produkter med meget stor efterspørgsel, der er blevet solgt til at mange nu fokuserer på at sælge nicheprodukter. Produktions- lager- og distributionsomkostningerne er med online handel faldet så drastisk, at der er flere penge at hente i “halen” dvs. salget af nicheprodukter (hvor man måske er eneudbyder) over lang tid end i “hovedet”, som er de produkter, der har en kæmpe omsætning på kort tid. 

Det sociale paradigme
Tim O’Reilly ses af mange som ophavsmanden til begrebet web 2.0, og et af de karakteristika han peger på ved fænomenet, er det sociale aspekt i den nye måde vi bruger internettet på. Det sociale aspekt handler om de nye muligheder for den enkelte brugers indflydelse, og hvad det kan komme til at betyde for den måde, vi bruger og opfatter internettet fremover. Web 2.0 applikationerne drager fordel af de muligheder, internettet tilbyder og er på den måde relationsskabende mellem mennesker gennem sin ”deltagende struktur” i langt højere grad end tidligere teknologier. Flere peger på at de nye teknologier – eller den nye måde at bruge knapt så nye teknologier på, om man vil – gør modtageren til medproducent. Hermed styrkes samarbejdet og fællesskabsfølelsen, og værktøjerne kan være med til skabe værdifulde relationer og udvekslinger mellem mennesker.

Sociale medier og web 2.0 – hvad er forskellen?

Som det oftest er med nyere fænomener, er der en del diskussion af hvad betegnelserne sociale medier og web 2.0 dækker over, hvordan de relaterer sig til hinanden og ikke mindst hvilket begreb der er det mest dækkende.

Især tre begreber synes at være mest fremherskende, når man taler om applikationer som weblogs, wikis, sociale netværksider og billeddelingsfora:

• Sociale medier,
• social software og
• web 2.0.

Jeg mener ikke at kunne pege på en klar afgrænsning i brugen af de to første betegnelser, selvom termen medie hælder mod betydningen kommunikationskanal og i ordet software peger på, at det drejer sig om et program. Begge begreber bruges dog i vid udstrækning – på dansk – om de egenskaber som jeg i senere bidder fra min opgave vil komme ind på. Jeg har derfor valgt overordnet at bruge betegnelsen sociale medier. I en nær fremtid vil jeg uddybe hvad jeg helt præcist mener, når jeg skriver sociale medier.

Fra de to første mener jeg dog, at den tredje, termen web 2.0, adskiller sig i brug og betydning, og har samtidigt været genstand for megen diskussion. Noget, der gør termen web 2.0 særligt problematisk, er, at den henviser til en version nr. 2 af www, og dermed indikerer et skift fra en tidligere (ringere) version. I tråd med det mener jeg at se en tendens til, at kritikken af fænomenet ligner kritikken for år tilbage af ”nye medier”, bl.a. fra Dennis McQuail, der mente, at der ikke var noget som helst nyt i nye medier, men at de blot var et supplement til de allerede eksisterende . Også med hensyn til web 2.0 er der nogle der mener, der ikke er noget nyt i det, men det blot er de gamle teknologier, som bliver sat under nyt lys . Men, som Paul Miller fremhæver:

“There is undoubtedly a significant degree of hype around Web 2.0 at the moment, but behind the hyperbole lie some important principles and some powerful potential”. (Paul Miller, 2005 )

Jeg vil give Paul Miller ret, og om man mener, betegnelsen kan bruges eller ej, mener jeg, det er svært at afvise at fænomenet web 2.0 omfatter nogle tendenser, hvoraf jeg i næste indlæg her på bloggen vil fremhæve dem, jeg ser som de mest centrale… så stay tuned 🙂

Så skal der ryges

Ekstra Bladet viser med dette mashup hvilke beværtninger og bæverdinger, hvor man ikke skal ud i kulden for at ryge en smøg, når man er ude at drikke øl. Dataene på kortet kommer fra Ekstra Bladets læsere, som sender oplysningerne ind om steder uden rygeforbud på nationen7@eb.dk.

Jeg så den hos Online minds som idag skriver om flere danske Google maps mashups.

9 gode råd om sociale medier i virksomheder

Mange organisationer og virksomheder er ved at finde ud af at den interne såvel som eksterne kommunikation i nogle sammenhænge bliver styrket af at bruge et socialt medie til strømmen af ord.

Jeg har i løbet af efteråret arbejdet med tre cases, der på hver sin måde gav mig et godt indblik i, hvordan man kan styre processen (eller lade være), hvis man vil implementere et socialt medie i en organisation eller virksomhed. Lad dig inspirere – hele projektet kan du få i julegave, hvis du sender en mail til mig .

Erkend at det er et projekt – Først og fremmest mener jeg det er vigtigt at anerkende at det, at implementere et socialt medie, ikke bare er noget man gør, men noget der kræver grundige overvejelser, hvis man ønsker at udnytte mediets potentiale. Det første skridt er derfor at få etableret en projektgruppe og afsætte ressourcer til arbejdet.

Kend forskel på mål og middel – Lad være med at lade projektet fra starten være determineret af et bestemt medie fx ”vi skal have en blog”, det er ikke et mål i sig selv, men kan være et middel (medie) til at tilgodese et kommunikationsbehov. Start derfor med at definere hvad målet er med at implementere et socialt medie i organisationen. Undersøg hvad der er af muligheder for at nå dette mål – måske er et andet medie end lige netop en weblog mere oplagt.

Gør det klart, hvad det er I vil opnå – I forlængelse af det, kan man kun konkludere, at det er svært at opnå noget med et socialt medie, og ikke mindst at evaluere på det, hvis ikke man gør sig klart hvad det er man vil opnå.    

Gør det klart hvem der er brugerne – Hvem skal læse indholdet, hvem skal synes det er et rart rum at deltage i? Hvis der ikke er tiden til at lave en fokusgruppe, så udarbejd scenarier der viser brugen af det sociale medie. Det giver en helt enorm forståelse for hvordan og i hvilken kontekst og til hvem kommunikationen skal foregå.

Inddrag dem, der skal læse indholdet – Få brugerne til at bidrage i fastlæggelsen af rammerne for produktionen af indhold, det bliver det hele meget sjovere og nærværende af. Få dem til at fortælle og komme med forslag til hvordan applikationen skal være opbygget, og hvilken type indhold, der kunne være interessant. Det kan samtidigt være en måde at lære aspekter af målgruppen at kende, som I ikke ellers ville have været bevidste om.

Kast jer ud i projektet på et tidspunkt hvor der er tid til at gøre det ordentligt – Man har altid travlt. Men nogen gange har man ekstra travlt, fx ved implementeringen af et nyt it-system eller ved opstart af en helt ny organisation. Her kan et socialt medie selvfølgelig også være et nyttigt kommunikationsredskab, så hvis I alligevel beslutter jer for at gå i gang, så få hjælp udefra.

Forstå mediets spilleregler – Det er i virkeligheden en gammelkendt pointe indenfor kommunikationsteori, at man ikke automatisk bliver åben og dialogisk, bare af at sige, man er det (eller bare ved at åbne en weblog). Man bliver nødt til, på sociale medier, at lægge op til dialog, eksempelvis ved at stille åbne spørgsmål ud, og ved generelt at skabe et klima man har lyst til at debattere i. Gå ind i dialogen, vis at kommentarerne eller indlæg er værdsatte. Den kommunikation der foregår i kommentarfeltet udgør måske 10 %, men det er den, der er 99 % værd, hvis man gerne vil fremstå som åben og interesseret i dialog.

Lær stilen – I forlængelse af ovenstående så er det værd at overveje at få et kursus i at skrive personligt, vedkommende og samtalende i stedet for komplekst, kedelig og kontoragtigt. Det tager mellem en time og en hel dag, og kan spare uendelig mange medarbejdertimer i kommunikationsafdelingen fremover – Og så virker kommunikationen lige pludselig!

Skab et rum, alle har lyst til at deltage i – sørg for, at tonen på applikationen er venlig og indbydende. Vis vejen frem, i stedet for at komme med unødige formaninger. Sørg for, at der er noget indhold, det er ok at få nogle ”man kender” til at skrive som de første, så man ikke som medarbejder føler man står og råber ind i et kæmpestort tomt rum. Allier jer eksempelvis med nogle nøglemedarbejdere rundt omkring, som faste medskribenter eller faste kommentatorer, til at kick-starte samtalen. Det er ok, og ikke snyd, så længe alle reelt har muligheden for at komme til orde.

Så NU sker der noget

Så bliver der forhåbentligt et lillebitte hul til ord midt i alle de andre ting – jeg er nemlig blevet noget så fint og tiltalende som Cand.it, altså en helt officiel kandidat i informationsteknologi. Fedt. Selvom det lidt har føltes sådan, så var det nu ikke specialet, men et projekt om hvordan man kan projektlede opstarten af sociale medier i organisationer og virksomheder. Ret spændende, når jeg selv skal sige det, og i bedste “sharing is caring”-stil vil jeg i den kommende tid sakse små bidder her på bloggen. Jeg skal nok spare jer for det kedeligste af metodehalløjet 🙂

Apropos mit speciale , som jo forlængst er overstået, så blev jeg da super glad da jeg idag så at det ligger på K-forums top fem over mest læste specialer iår. Feeedt.

Du må ikke Google

Tænk hvis du ikke kunne google. Tænk hvis du gik ind på din iGoogle eller Netvibes for at tjekke dagens feeds, og du ikke fik lov. Forestil dig du lige ville tjekke en video på Youtube og den ikke kunne blive vist, fordi din regering havde bestemt at sådan var det.

Det er lidt svært at forestille sig. For mig. Ikke desto mindre kan man på Acces Denied – dagens mashup på Mashup Awards – bl.a. se at man i Iran fra i september ikke har kunnet bruge Google, og at man i Kina ikke har haft fuld adgang til Flickr mens Youtube, Typepad blogs og en del andre sider er helt blokerede af “The great firewall of China”.

Endnu engang styrker det informationerne at blive præsenteret visuelt.

Mashups – legende lette brugergrænseflader

Jeg har tidligere berørt emnet mashups, som jeg ser som en virkelig fed mulighed for at kunne præsentere nogle ellers komplekse data på lettilgængelig måde. Den mest åbenlyse og udbredte form for mashups er at tage nogle (online) data, eksempelvis politiets døgnrapporter, og vise dem på et kort – pludselig bliver informationerne sat ind i en kontekst, som brugeren kan relatere til (“det er jo lige dér, jeg bor!”).

En anden fordel ved mashups er, at brugergrænsefladen (ofte) bliver mere intutiv, legende og dynamisk. Hvem synes ikke det er sjovere at navigere rundt på et kort eller anden visualisering af data end at skimme lange lister af eksempelvis rapporter? Tidligere var det en udbredt opfattelse – bl.a. takket være Jakob Nielsen – at det her med et at tænke over æstetikken i en brugergrænseflade kun var med til at gøre web- og andre applikationer mindre brugervenlige.

Men Donald Norman, som har skrevet en del anerkendt designteori, er kommet med en god forklaring på, hvorfor æstetik ikke er noget der behøver at indvirke negativt på funktionaliteten – tværtimod. Han har skrevet en artikel der hedder ”Attractive things work better”. Den handler bl.a. om de to forskellige måder vi opfatter verden på, og som er nært forbundne:

• det kognitive, eller praktiske system
• det emotionelle, eller sansende system

Det sansende system er det, der opdeler verden for os i godt og skidt, positivt og negativt. Det fungerer sådan, at hvis vi støder på noget, der fremkalder en negativ følelse hos os, så bliver det sværere at løse selv små, nemme opgaver. Vi får det, man kalder tunnel-syn, og kan ikke gennemskue de forskellige handlemuligheder vi har. Omvendt, hvis vi bliver påvirket positivt, er det nemmere at løse svære opgaver, og vi har nemmere ved at tænke i kreative løsninger. Det vil sige, at hvis vi møder en flot udformet brugergrænseflade, sætter det os bedre i stand til at bruge applikationens forskellige funktionaliteter. Derfor virker æstetisk udformede brugergrænseflader bedre! – Eller man kan sige, brugerne virker bedre sammen med programmer med æstetisk behageligt udformede brugergrænseflader.

Det sætter selvfølgelig også nogle tanker igang, om at hvis du remixer dine data til en mashup, så skal der være en pointe med det, og det skal være udført ordentlig. På siden Mashupawards.com kan man finde en masse fede mashups – bl.a. denne fine en, som er en visualisering af alle Amazon.com’s bøger i farvede blokke (ikke på et kort!) – og lade sig inspirere af deres 5 kriterier for en god mashup.